lørdag den 9. oktober 2010

A dream came true

Tro det eller ej. Charlotte vandt en rejse til New York.























søndag den 5. september 2010

Singin' in the rain

Charlotte's fødselsdagsgave i år var et smut til Malmø opera.

Det var en fantastisk oplevelse.


Vi sluttede aftenen på favoritrestauranten på hjørnet mellem Stor- & Lilla Torg: Piccolo Mondo.

søndag den 29. august 2010

Stenen er en kopi.

Det første tegn på, at sommeren er på hæld, er, når skolen starter. Det næste sikre tegn er, når fritidsaktiviteterne begynder, og det gør de i næste uge. Ida skal gå hos Dragør dans. Hendes lærer er Karina, og vi ved jo, hun er god. Desuden er hun med i "Vild med dans" i år. Ida glæder sig meget. Vi voksne starter også i denne uge. Vi skal bare lige hoste færdig. Alle hoster her. Alligevel tog vi på tur i dag til Zoologisk Museum. Vi skulle have været der i påskeferien, men da var der kø for at komme ind, så vi gik på geologisk museum istedet. Men i dag skulle det være!

Den lille Havfrue er, som du sikkert ved i Kina, men her er en zoologisk museum udgave.


Stenen er en kopi. :)

Det er flere år siden, vi sidst var her, men der var genkendelsens glæde ved dådyrerne




Edderkoppen blev også foreviget til ære for mormor.


Hun hopper i stolen, når hun ser billedet. Hun er mildt sagt ikke glad for kryb.

Museet har flere temaer, vi fandt interessante. Den ene om fjer havde medtaget dinosaurer og Sissel Jo Gazan bog var selvfølgelig med. Museet følger med tiden, så det er da et besøg værd igen.


Vi blev der ikke helt så længe, som vores 2 venner her under, men vi havde en dejlig søndag.



Laura, Peter, Ida, Johanne og Emma

søndag den 11. juli 2010

Varmen var også på Kullen


Så er ferien begyndt, og vi er igen i Sverige. Faktisk også i Mölle. Men først overnattede vi i Höganäs. Pigerne på Rasmus og Benediktes båd Stumpedorte, og vi andre på vandrehjemmet. Skiftedagen var nemlig søndag, men vi startede allerede lørdag :)

Vi kørte til sommerhuset i Arild, medens Stumpedorte sejlede til Mölle. Søndag var det vores tur til at have Benedikte og Rasmus sovende. De tog videre næste dag.


Vi fulgte dem helt ud til fyret på spidsen af Kullen.


Arild har et lille havbasin og pigerne brugte det flittigt.


Undtagen den ene dag, hvor det blæste for meget, og højvandet næsten skjulte basinet.


Det blev kun til en enkelt turbo badminton seance. Det var simpelt hen for varmt.


Det var også meget varmt, da vi gik en tur i skoven. Vi prøvede at gå en anden vej tilbage, og efter 8 km's omvej kom vi forbi ICA, hvilke betød, vi kunne få en is inden de sidste 2 km tilbage til havnen og en velfortjent svømmetur.


Pigerne klarede det fantastisk. Der var ingen klager over den LANGE gåtur.


Vi tog et smut forbi flere af vestkystbyerne på vej hjem. I Viken fik vi en skrønehistorie om størrelsen på dagens fangst. Måske var det alligevel rigtig. Der var 4 store kugler i de 2 kuglers is, vi købte.


Og som afslutning denne smukke havfrue i Höganäs :*

søndag den 30. maj 2010

Der er så meget andet ....

end møller i Mölle!

Vi har været på weekendtur på Kullen. Et ophold som vi fik af vore venner til vores bryllup. En tur vi har glædet os meget til.


Vi boede på Strandgården med udsigt direkte ud over Øresund. Det er dejligt med blæst i håret og bølgesprøjt. Det løjede dog af i løbet af dagen og solen kom frem og skinnede fra en helt blå himmel.

Vi købte et kort over naturreservatet. Om eftermiddagen gik vi en af de mange ture, der er på kortet. Fantastisk enkelt. Vælg en af de farvede ruter og følg prikkerne og det er fuldstændigt idiotsikret. Prikkerne er også afsat på stien.

Vi tog selvfølgelig også helt ud til spidsen ved fyret. Fantastisk landskab.

Det var en dejlig weekend og så gik det hjemad over stok og sten


søndag den 18. april 2010

En enestående begivenhed

Vi tænkte ikke over hvilken speciel hændelse, dagen ville byde på, da vi planlagde at tage i skoven. I går frøs vi til Sakurafestivalen, så vi tog det varme tøj på igen i dag, men det var ikke nødvendigt. Solen var brudt gennem skyerne, så forårsvarmen kunne mærkes og vi måtte åbne jakkerne for ikke at svede. Ligesom de japanske kirsebærtræer i år lod vente på sig med deres lyserøde orgie, var skovens træer endnu ikke sprunget ud. Knopper var kun lige åbnet. Laura syntes skoven er pænere, når skoven har farver, hun glæder sig til sommer. De nøgne træer er også vanskelige at genkende uden blade. Vi ”gætter” tit træers navne. Egetræer, bøgetræer og birketræer har vi ikke problemer med mere og nåletræerne i Kongelunden er for det meste grantræer. Uden blade er skovbundens flora alene om at give skoven dens vårgrønne farve, med enkelte andre blomsterfarver: Gule vorterødder og en plet blomstrende hvide anemoner.

Charlotte og jeg kan nu lide at gå sammen i skoven uanset årstiden, og i dag havde vi altså alle med inklusiv Molly. Den nye hundesnor virker fint, hun trækker ikke mere, så Emma fik æren af at gå med hende.

Vi havde valgt at gå til den hemmelige sø. Inden tog Ida og Laura sig en gang rodstanding. Et pædagogisk forsøg på at få dem til at enes. Hvad det var de skændtes om, har jeg glemt, men de skulle stå på hver sin rod, indtil de blev enige, Først derefter måtte de gå videre. Vi kom et godt stykke fra dem, før de kom løbende, næsten enige.

Helt hemmelig er den hemmelige sø nu ikke med sin borde og bænke, men den kan være svær at finde, og vi har den oftest for os selv. I dag var der mange små grønne frøer (Rana esculenta) Molly jagede dem alle tilbage i vandet fra deres solbeskinnede græsområde på halvøen. Vi kunne se dem svømme rundt og høre dem kvække.

På turen videre mod den store gynge, hørte vi fugle synge og så gik det op for os, hvilken enestående begivenhed dette var. Her manglede nemlig noget, der altid også er i Kongelunden: Flystøj! Tak til udbruddet på Eyjafjallajøkuld i Island.

Vi fandt et væltet træ som både havde en flot fotogen rod og som var god at klatre i.




Ida spurgte mindst hundrede gange, hvornår vi kom til kæmpe gyngen. Det eneste ærgerlige på turen var, at nogle havde klippet tovet kortere. Det lykkedes kun at hængegynge i armene. Heldigvis er alle pigerne gode til at se det positive i det trælse. Der var ingen sure miner og vi fejrede en god dag i skoven med vafler og is, da vi kom hjem.

.