Tur med løbende Laura

Laura ville gerne løbe i skoven, og hun gik med på, at tage en ny rute hun ikke kendte. 

Så vi startede med at sætte punkter på hendes kort, så hun kunne finde vej. 

Ruten blev lagt, så det var nemt, når man ikke kender den på forhånd. Højre, højre, højre og højre. Men også gennem fælledporten ved Frieslandsvej. 

3 høje piger klar til tur. Ænder grinede højlydt af os.

Vi gik ind på fælleden, mens Laura startede sin tur langs kanalen på hestestien. 

Hele skovdelen af turen er i skovkanten, så vi havde udsyn og solskin 

Skoven hedder Pinseskoven, men kunne godt hedde Birkeskoven. 

Den er helt specielt og smuk. Jeg syntes, den virker som en finsk skov med sit birkelook. 

Ikke at jeg har været i en finsk skov 😏

Lidt før halvvejs mødte vi Laura. Hun fortsatte videre rundt og ville så møde os igen på det første stykke ad hestestien langs kanalen.

Denne del af vores rute er en anden del af Amarminoen, så vi møder flere med oppakning og godt trav. 

Den går lige ud, hvor vi tager stien til venstre 

Her er også cyklister, så Enola bliver beordret på plads flere gange. Selvom denne del ikke er en hestesti, er her mange efterladensskaber fra disse. Som vi tidligere har erfaret er der en hesteudlejning ved Kalvebod Fælled indgangen ved Frieslandsvej, og de nyder samme stykke af skoven som os.

Så er vi næsten færdige med fælledstykket. Vejen er asfalt her og måske kan man se, at en af hestene er et æsel.

Så er det langs Kanalen og det er nu en sivskov. 

Solen er her hele tiden, og det blev så varmt, at vi til sidst smed overtøjet. 

Som forventet mødte vi Laura her, og vi gik sammen tilbage til bilen ved Pumpestationen på/ved Hilversumvej

Luftet i skoven

Når Kongelundsskoven er den nærmeste større skov, så er det selvfølgelig den mange ture går til. 

I dag startede vi ved strandens parkering og gik ind ind ved siden af Kongelundskroen. Amarminoen kommer hurtig og den fulgte vi et stykke. 

Hvor vi rammer den gamle del af Kongelunden, er der kommet en ny belægning samtidig med, at stien er blevet bredere. Det er jo dejligt, når vi både har Enola med og skal holde i hånd.

Sidst vi gik på denne sti, var den helt hvid. I dag erfaret vi, der er kommet et ekstra brundlig, som passer fint til en skovsti. Nu kan vi gå tørskoet hele vejen hele året.

Den renoverede sti gør, man kan se langt. Det giver et fantastisk dybdelook. 

Som man måske kan se på sporerne, går der også heste, selvom det er en gangsti. Hestene med deres efterladensskaber har deres egen sti, og det ville være dejligt, hvis de holdt sig til dem. Enola skal hver gang prøve, hvordan det smager og det er ikke lækkert .. for os andre. 

Så er vi nået næsten hele vejen rundt og kommet ud af skoven 

og til strandengen.

Herfra kan man og Enola se vandet 

Det blev til ca. 6,5 km på en af de første efterårsdage. Hvor skoven tager den værste vind.