mandag den 30. juni 2008

Land- og vandgang

Arne, Morten, Christian, Mette og et par stykker mere fik i dag fornøjelse af Davids påhitsomhed.

Først skulle vi på land på den anden side af kanalen til 10 øren. Hvis I ser på nedenstående billede er landgang ikke nemt her, og det var netop dagens tema: Vanskelig land- og vandgang.
Jeg har David stærkt mistænk for at have læst min forrige blok om landgang på Eskildsø. På den anden side fik jeg den først klar på nettet, 10 minutter inden jeg kørte til dagens tekniktræning, Så det kan han dårligt have nået.

Vanskelig landgang
På land skulle vi lave 15 armbøjninger siddende i en omvendt kajak. ...
Nej, jeg prøvede at lave én men det er tungt! Vi vippede i stedet for at øve hoftekip og kropsdrejninger. Vi skulle også tilbage i vandet, og da der var kæmpe bølger (sagde David) var vi nødsaget til at sende kajaken ud først og så svømme ud til den. Mandag uden at blive våd, er ikke mandag.

Vi roede lidt ud i Øresund og tog en øvelse, hvor vi var 3 personer, der alle var faldet i vandet og skulle redde os selv, inklusiv tømning af kajakkerne for vand. Arne og jeg prøvede desuden forskellige redningsøvelser. Jeg havde faktisk held med at sætte en padlefloat (der ikke skal pustes op) på under vand og så få vendt mig.

På tilbageturen skulle vi i kanaludmundingen prøve endnu en vanskelig land- og vandgang. Billeder siger mere end 1000 ord, så værsgo:

Landgang
Vandgang
Vi sluttede med fri leg foran Kajakhotellet.

I alt roet: 3 km.
DMI:I aften tørt og mest klart vejr med laveste temp. mellem 8 og 13 grader. Svag til jævn vestlig vind.
.

søndag den 29. juni 2008

Blandt frie fugle

Så lykkes det endelig. Hornsherreds frie fugle valgte en søndag til kajakudflugt. Da jeg er arbejdsramt, passer det jo fint i modsætning til deres traditionelle onsdagsture. Madpakketure hedder de.


Fugle på LilleøFugle ved Lilleø


Jeg havde fået lov til at låne Benny's badekar. Han har jo lige fået en fin hvid Skim Distance fra Kajakhotellet. De havde også været så venlige at låne mig en redningsvest, som EPP2'ers skal sikkerheden være i orden. Bennys badekar fejler intet. Det er en god gedigen glasfiber Mari.

Alt jeg skulle, var at smøre min madpakke samt fylde flasken med vand og stå lidt tidligt op! Kristian kørte rundt i studentervogn i går og vi var næstsidst på ruten. Den blev derfor over midnat, før vi fik lukket og slukket. Desuden ringede Kristian senere, og selvom klokken var mange, fik han sin far til at hente sig i Søvang. Han skulle lige hjem, inden han tog videre ind til byen.

Om morgenen smurte jeg en flot madpakke og lavede en pose med pizzasnegle til alle. Vi skulle ro ud fra Skuldelev og på motorvejen lige før Roskilde ringede min datter og fortalte, at madpakken fortsat lå på bordet! Lidt træt efter nattens manglende søvn og nu uden mad: det skal nok blive en god dag! Da jeg ankom til Skuldelev havn var der ingen Ole, Jørgen, Jacob eller Benny. SHIT

De var 200 meter tilbage ved stranden. Jeg var kørt forbi uden at se dem. Det er et perfekt sted at stå ud fra og der er en god parkeringsplads til "Klubhuset".

Bennys badekar er en glasfiber kajak og det har jeg aldrig prøvet. Den skulle jeg lige vænne mig til. Den er levende, let og meget livlig. Desuden fik jeg ikke sat fødstøtterne helt rigtig. Jeg har ikke så lange ben, som jeg troede.

Ole havde planlagt ture. Vi roede straks over på østsiden. Den med mest vind og største bølger lige ind fra siden. Med Ole som ven har jeg ikke brug for fjender. Jeg fik ikke tage et eneste billede, før vi kom i læ af Lilleø. Jeg koncentrerede mig om balancen. Jeg var ikke nervøs eller frygtede at kæntre, men alt var så nyt og omstændighederne var noget udfordrende.

I Jyllinge bor Anne-Marie og Vagn. Jeg havde lidt overskud i balancearbejdet til at se om, de måske var på formiddags gåtur til udsigtspynten. Men nej, de var nok i gang med havearbejdet, som de elsker, eller måske i gang med deres kajakkursus. De er nemlig også begyndt.

Frokost på EskildsøEskilsø

Frokosten skulle være på nordsiden af Eskildsø. (Sydsiden er lukket i fuglenes ynglesæson). Det gik lidt nemmere at ro i direkte modvind og - bølger. Mit kamera er gemt i en tupperware og den er vandtæt, fik jeg testet. I kampens hede fik jeg skubbet boksen ud af elastikken, og vupti lå den i vandet. Lige så hurtigt fik jeg den fisket op igen, og som det ses af ovenstående billede, overlevede kameraet.

Når Ole er guide, er der faste traditioner:
For det første får vi udlevet et lamineret kort over turen. Skønt, men nu skal jeg også til at have briller med, når jeg roer.
For det andet bliver frokosten indtaget et smukt sted med udsigt og med en stenfri landgangsplads. (Det med landgang uden at få våde bukser, skal jeg lige have lidt øvelse i). Desuden giver Ole dessert. I dag har Vibeke (Oles kone) bagt en kage, som vi alle skal smage. Jeg har kendt Ole gennem de sidste 20 år og ved, at hjemmebag fra Vibeke er MUMS.


Eljægeren
Hvad er så hele pointen med Hornsherred netværket og hvordan får man det samlet i ét billede? Ovenstående er mit forsøg: I læsiden af fjorden nyder Jørgen (elgjægeren) den smukke natur efter vi har fået sat kajakkerne i vandet igen og er ved at ro hjemad. Det er en hyggetur. Vi har god tid til snak, til fotografering og til at vente på Benny, der finder alle de sten, man kan på turen. Til en gang Bonanza. Sådan følelse det i hvert tilfælde at ro kajakker ved siden af hinanden ud mod horisonten.

Benny, Jørgen, Jacob og Ole

Efter en dejlig dag er vi tilbage ved stranden. Men tro ikke turen er færdig. Netværket har allerede flere traditioner: Efterturkaffen! Inden vi skiltes, skulle vi lige snakke om turen og om hvor de næste madpakketure skulle foregå. De har en svaghed for Kattigevig. Den blev nævnt flere gange. Men også de større og længere arrangementer som Blekinge, Nakskov eller Møen. Jeg er med igen, bare det ikke er en onsdag eller også tager jeg fri fra arbejde.

KlubhusetKlubhuset

I alt roet: 14,6 km på Oles GPS.
DMI: Lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen også stedvis byger. Temp. op mellem 18 og 22 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest.
(Sydvest og vest 3 til 8 m/s og til aften drejende sydvest og syd. Byger med moderat sigt, ellers mest god sigt.)

.

onsdag den 25. juni 2008

MiniCruise

Ingen tekniktræning i mandags, da Kristian blev student.

Endnu engang tillykke til ham og alle de andre vi kender, der bliver student i år. Vi har derfor været meget sammen, alle sammen, Det var derfor nødvendigt at lade op igen med en rotur i det smukke vejr, så jeg tog tidligt fra arbejde i dag.

Der lå allerede en Baffin klar uden for containeren og "ventede på mig", så det var jo fint. Hajen Christian var ude at ro i sin Baffin eller rettere sagt ude og vende kajakken i bogstaveligt forstand. Og mens jeg gjorde klar kom David. Han ville også lige en tur på vandet i en rød Baffin. Der er et eller andet med den Kajak. :O). Jeg valgte at prøve en grønlands pagaj, og blev positivt overrasket. Den nærmest griber fast i vandet.

Jeg ville gerne lege senere i dag, men først skulle jeg på en fotocruise langs Kastrups mange havne, så Christian og David blev efterladt foran kajakhotellet.

Hajen og Delfinen

Jeg har boet hele min barn- og ungdom i Kastrup, så jeg har med egne øjne set, hvordan store dele er forandret i tidens løb. Ved nærmere eftersyn ses dog små enklaver af fortiden. Dem ville jeg fotografere fra vandet.

Første billede blev taget tæt ved den nye badeanstalt. Det er ikke lige der, man skal møde sådan en fætter.


Nu var det tidligt på eftermiddagen, så der var ingen badegæster, der skulle passe på.


Ude i horisonten ses turens vendepunkt, samt Baffin fra en utraditionel vinkel. Kameraet er ikke vandtæt, så dette billede er kun muligt i stille vejr. Desuden er balance i kajakken på prøve, når jeg ser gennem søgeren for at tage billeder. Men jeg havde ingen uheld, kun et par uventede vip.


Jonathan var med det første stykke rundt om den nye lystbådehavn. For mig er det nu den allernyeste lystbådehavn, idet (den halveret) havn lige ved siden af motorvejen i min barndom blev kaldt for den nye lystbådehavn.


Den næste havn er færgehavnen. Den er helt nedlagt. Det var herfra vi tog færgen til Sverige. Molen på billedet er noget nedslidt, men det var herfra jeg fiskede som barn. Vi fangede mest ulk og ålekvabber.


Glasværket er nedlagt og revet ned, men Bryggergården er blevet totalt renoveret. Så flot, som den er nu, har den aldrig været i min tid. Jeg må forbi Kystens Perle en dag og se, om man stadig kan spille billard.


Så er jeg nået til den gamle fiskerihavn. Den ligner sig selv. Alligevel er flere af de små skure blevet vedligeholdt, og på turen ind til bunden dufter der af ny maling ved flere af de små skure. SAS bygningen i baggrunden er ny. Det var der, jeg vaskede busser med min skolekammerat Bent og hans far.


Her er jeg i bunden af fiskerihavne. De holder stadig fast i mange af de gamle traditioner

Lidt græsk stemning.

Når solen fandt et hul i skyerne var varmen også lidt græsk.


Vandet i den gamle fiskerihavn havde mange flotte farver! Det er jo en aktiv havn, og der sælges helt sikker stadig frisk fanget fisk, når de små kuttere lige er lagt til kaj.


Lidt naturkunst på vej til den "nye" lystbådehavn. Altså den gamle, nye lystbådehavn. Det var her badeanstalten lå. Vi gik fra skolen og herned for at have svømning. Betingelsen for at få lov til at springe fra vipperne, var, at vi skulle svømme 50 meter. Alle klarede det den første dag. 5 af os med 50 meter hundesvømning. :O)


Så er jeg næsten ved afslutningen på fotodelen af turen. Inden havde jeg dog spist og drukket. Det er jo en MiniCruise. Det var blæst mere op og her ude ved Nordre Røse fyr var der efterhånden pæne bølger. Da jeg lå ved fyret blev vandet mærkeligt uroligt. Jeg er sikker på at strømmen vendte.


Resten af turen skulle der surfes, nu det var blæst lidt op.


Jeg tog via lagunens nordlige indgang rundt om Strandparken hjem.

I alt roet: 11,2 km.
DMI: Nogen sol. Temp. ned mellem 10 og 15 grader, og svag sydlig vind.
(Syd og sydøst, eller skiftende, under 6 m/s.)
.

søndag den 22. juni 2008

EPP 2 certificeret

I går aftes gik jeg en lang tur i Strandparken. Der var vindstille og næsten skyfrit. Klokken var tæt på midnat, inden jeg var tilbage, men det var stadig lidt lyst. Det er tydeligt at se, det snart er årets længste dag. Hvad er bedre end at udnytte sådan dage til at ro i kajak? Så allerede kl 9:00 ankom jeg til kajakhotellet i dag, ... for da startede mit kursus. Af min børn havde jeg fået kurset Exporer Certified i fødselsdagsgave. Første del tog jeg den 17. maj, og nu skulle Jes og hans "assistent" David have 5 kursister gennem denne anden del.

Vejret var skiftet siden i går aftes. Skyet med lidt (meget) regn. Jeg kunne dog cykle til Kajakhotellet i tørvejr. Når først du har våddragt på og har haft den første wet exit, så betyder selv stærke regnbyger intet, snare tværtimod. Jeg ved ikke, om det var derfor, men jeg startede med at ryge i vandet, inden vi overhoved var startet rigtig. Sculling, hvor pagajen mistede sit vandtag. Min makker Arne var ikke klar til en redning, så jeg måtte ud af kajakken og blev gennemvåd fra starten :O)

Der var en frisk vind fra sydøst, så første øvelse med sideforflytning med ottetaller var nem i medvind og svær i modvind. Fortæl mig nået elementært!

Øresund


Jes og David tog os derefter ud i Øresund. Vi skulle jo vise at bølger og vind ikke længere er et problem. Det var alle tiders. Vi prøvede forskellige makkerredninger i dette urolige element, samt kantning, lavt støttetag, bagror osv. Altså hovedparten af Explorer del 1 programmet.

Med 2 instruktører til 5 kursister blev der tid til megen personlig instruktion. Hovedbudskabet i mange af disse var: Drej hoved og se. Eksempelvis i Eskimoredning: Se først efter hjælpen i vandoverfladen og dernæst efter bunden, når du skal op/vende. Herved kommer hoved sidst op.


Vi roede rund om Strandparken inden frokost for at komme lidt i læ, da vi pga. af vind og bølger ikke fik fornemmelsen af at dreje kajakken med telemarksving og næsten ikke kunne holde en kajak på samme sted med sideforflytninger. Det hjælp at være i lagunens roligere vand, men vinden fik os fortsat til hurtigt at drive.

Frokost i en stor regnbyge og den overdække del af Kajakhotellet var (stadig) fyldt med kajakker. Vi fik heldigvis lov til at være hos naboen: Beduinteltet. Jes havde kage med til dessert og lidt teori. bl.a. om søfartsregler og sikkerhed.

Eftermiddagen første øvelse var en sikker måde at slæbe kajakken på alene. Vi var dog kolde i kroppen, så for lige at blødgøre musklerne roede vi ind i lagunen til bredden af sandstrand, før vi gik i gang med øvelserne. Vi skulle også simulere at sætte kajakken på taget af en bil. Jes tegnede en bil i sandet som model. . Jeg tror, han drømmer om en Limo :O)

Efter at have slæbt kajakken rundt på stranden, skulle vi trække hinanden med og uden hjælp fra den "nødstedte". Der var ikke spor svært, men overraskende svært at mærke, hvornår man mistede sin makker, når han havde udløst rebet fra sin kajak. I situationer med bølger skulle du dog ikke være tvivl, da det giver en række ryg, når du trækker din makker. Vi skulle selvfølge igen i vandet og lave selvredninger. Men da det regnede meget, var det ikke den store forskel, om du var over eller i vandet. En af de ting jeg fik med fra disse øvelser, var teknikken med at tømme kajakken for vand, så bølgerne ikke fyldte den, hurtigere end jeg kunne tømme den.

Da dagen var ved at slutte, tog vi lige en tur til badeanstalten, så dem uden højdeskræk kunne springe fra 5 meterplatformen og kommer op i kajakken med hjælp fra pagajen med patlefloat. Jeg har højdeskræk, så jeg så på. Jes indrømmede aldrig, hvorfor han også sad over. Det var vist noget med, at tiden var gået :O)

Alle bestod dagens certificering og alle havde endnu en stor lærerig dag på og i vandet. Rasmus, min instruktør på Explorer (del 1) den 17. maj havde et hold i dag, så han er nu blevet foreviget. Desuden fik jeg også lige snuppet et billede af Jes i frokostpausen. Så er her de 2 ansvarlige instruktører for, at jeg nu er blevet EPP 2 Certicered.

Rasmus & JesRasmus & Jes

I alt roet: 14,5 km.
DMI: Skyet med lidt regn, i eftermiddagen en overgang lidt sol, men senere igen regn og byger, som kan være med torden. Let til frisk vind fra sydøst, senere syd og sydvest. Temp. mellem 20 og 25 grader.


.

mandag den 16. juni 2008

Wet exit

Jeg kom lidt tidligere i dag. Så jeg fik en lille tur ud i kanaludmundingen. Det gav mig samtidig mulighed for at tage et billede af mandagsfolket, mens de gør klar på den nye ponton. Vi er efterhånden en pæn gruppe, der kommer hver mandag til tekniktræning. Af navne jeg ikke har nævnt i tidligere indlæg er Henning, Poul og Flemming, men alle de andre var der også. Vi var 13 - 14 stykker med David og Thomas som trænere.




I dag skulle vi bl.a. balancere på kajakken med og uden padlefloat. Jeg fik Arne til makker. Vi passer godt sammen i størrelse. Specielt første øvelse, hvor vi skifter plads. Dvs. jeg skulle over i Arnes kajak, og hans skulle over i min kajak. Selvfølgelig skulle vi gøre det uden at falde i vandet. Morten havde erfaring med, at det var nemmest, hvis kajakkerne vendte samme vej. Så det gjorde vi først. Vi prøvede bagefter med kajakkerne modsat. Vi ville gerne tilbage til vores egen kajak igen.

Herefter havde vi forskellige makkerredninger. Arne skulle prøve en grønlænder med en eskimo som backup. Han forsøgte to gange, men løftede hovedet for meget, ifølge Morten. I stedet prøvede Arne og jeg så en krydsredning. Det er utrolig, hvor stabil denne position er. Uden problemer kan du stå op og gå ned i din kajak. Den skal Arne og jeg prøve en dag, der er udfordrende bølger.

Den første time kom vi ikke 20 meter fra kajakhotellet. Men alle fik mere end én wet exit i øvelserne. Vi skulle med pagajen som støtte simulere, at vi hentede noget både i for- og baglugen. Desuden skulle vi sidde oven på kajen og som afslutning helt op og stå.
Det lykkedes for mig :O)


En Baffin kajak er altså meget levende.

Som afslutning roede vi ud og over til badeanstalten. Her er badebroerne perfekte i højden til at sætte kajakken i vandet med roer. Kajakken sættes så balancepunktet netop bliver påvirket, når du læner dig fremover. Pagajen skal være klar til en redning, hvis du vipper til en af siderne, når du rammer vandet. For fremtiden sættes kajakken i vandet på denne måde. Det er MEGET nemmere end at kravle ned i kajakken, når den ligger i vandet. (Obs. kun plastikkajakker)

Tilbage ved kajakhotellet skulle der leges igen. Men flere af os gik op, da vi efterhånden var blevet noget kolde efter al den vandtur.

David er et stort legebarn. Heldigvis!
For det gør tekniktræning til en leg.

I alt roet: 2,5 km.
DMI: Endnu nogle byger, til dels med torden, men fra i aften mest tørt. Ret svag vind fra sydvest eller vest, og omkring 15 grader.
.

fredag den 13. juni 2008

Fredag den 13.

Nu er jeg ikke spor overtroisk, desuden har Benedicte fødselsdag i dag. Vi har haft flag på trappen, og traditionen tro har Kristian og jeg delt et chokoladerosenbrød. :O)

Men alligevel er det jo fredag den 13., så en tur til Saltholm, Nordre Røse eller ud til Middelgrundsmøllerne alene er måske at strække heldet for meget på sådan en dag. Jeg bestemte mig for at ro på arbejdet. Det er ikke noget jeg vil begynde på, så det kan jeg roligt gøre denne specielle fredag. Ellers er jeg ikke overtroisk.

Ved Kajakhotellet arbejde Anders med at udvide landgangsmulighederne. Jeg fik en ny kajak til turen, en Nordkapp. Da jeg samtidig var den første, der fik sat en kajak i vandet fra den nye ponton, ville jeg forevige begivenheden. Kameraet virkede ikke. Jeg er ikke spor overtroisk. Bl.a. fordi Peter kun næsten tabte kameraet i vandet, da jeg skulle modtage det. Batterierne faldt i vandet. Nå men jeg har da et par ubrugte billeder fra tidligere, som passer til denne kameramæssigt uheldige dag.

Jeg udfordrede skæbnen ved at sejle gennem Prøvestensbugten, og selvfølgelig mødte jeg igen Gniske (overfaldssvanen). Den var dog optaget af at svømme efter en turroer, så jeg slap uset forbi.

Nedenståede båd ligger midt i Gniskes territorium. Jeg så ingen nødstedte! Men det var jo heller ikke sket idag.


Udover Gniske og andre svaner, så jeg alle de fugle, jeg plejer, plus et par Strandskader. De er meget flotte med deres knald røde næb. Faktisk manglede jeg kun at se en vibe, men det var ingen i luften inde over øen. Lige ved kabelbanen hørte jeg den så! Stolt og med løftede hovedfjer stod den på diget og fulgte mig runde i hjørnet.

Peter havde advaret mig mod bølgerne ved Magretheholmen og rigtig nok. Skønt der var fralandsvind, kom bølgerne fra mange sider. En overgang roede jeg et langt stykke med bølgerne mod vinden. Lynettens vindmøller står ved Lynetteløbet. Dejligt syn at se, hvor meget de alle drejer, og dog hvorfor er den ene stoppet? Det er da ikke så godt (jeg er medejer)! Fra min tid som sejler med Michael har jeg altid kaldt Lynetteløbet for halvtresøren (modsætning til de store skibes Kroneløb). Lige i det smalleste sted kom færgen fra Flakfortet og lavede nogle store bølger. Ingen panik, men der var jo masser af tilskuer og i dag er det stadig fredag den 13.

Min far har været brandmandssoldat på Trekroner under krigen. Næste gang jeg roer til Langelinie, må jeg lige se, hvordan fortet ser ud fra havnen. I stedet sejlede jeg forbi halvvandet og så lige Bukke Bruse. Dejlige ferieminder fra Fejø strømmer én i møde. Nu er færgen husbåd.

Jeg valgte at gå i land i ved Langelines Gl. Lystbådhavn. Der hvor man har en sliske til at komme i land lå en båd. Jeg måtte derfor lave kajaklimbo under gangbroen for at komme ind til slisken. Ingen uheld, selvom pladsen var trang.

Ved havfruekiosken købte jeg min velfortjente is og en kop varm kakao som bonus. Det er jo Benedictes fødselsdag.

Hjemturen skulle være i medvind, men den må have drejet lidt for vinden og bølgerne kom skråt forfra fra styrbord. Jeg blev godt tilsprøjtet på de åbne stykker. Ved Magretheholmen så jeg en hejre. Nu var der fuldt hus af de forskellige fugle. Faktisk så jeg senere 2 hejre i luften på vej ind over byen fra Saltholm. Edderfugle var også ude at svømme i Øresund.



Ud for strandparken havde et par fiskere tiltrukket sig en flok havmåger. Jonathan tog et af sine berømte dyk lige foran min kajak. Da jeg ankom til kanalens sydlige udmunding, stod han på en af pælene som afslutningsgestus på min fugletur til Langelinie med is og kakao.
Tillykke til alle, der har fødselsdag i dag, selvom det er fredag den 13.

I alt roet: 17,5 km.
DMI: Vekslende skydække, og stedvis byger, op til 17 grader. Svag til jævn vestlig vind.

mandag den 9. juni 2008

På vej til møllerne

Mandag er tekniktræning og i dag var det David, der var træner. Han havde sin assistent Thomas med, vi var nemlig igen rigtig mange: Morten & Kristian, Arne, Vibeke, Mette, Jane og en del flere. De ender med, at der ikke er plads nok eller der må være flere grupper.

Som overskriften antyder var planen, vi skule prøve sidevinden fra nord ved at ro ud til Middelgrundens vindmøller. Det glædede jeg mig til som medejer. Desværre var vinden gået mere i vest, så der var ingen bølger kun fralandvind. Vi lavede i stedet makkerredninger ved hjørnet af Prøvestenen. Jeg havde Arne som makker og vi skulle lave både en Eskimo og en
H-redning. Det er jo nemt og sjovt. Vandet er nu lunt og aftensolen varmer stadig. Vi drev mindst 200-300 m ud i Øresund i løbet af denne øvelse. Ufatteligt hurtigt!

På vej tilbage til hotellet lavede vi en konkurrence. Alle de røde kajakker mod de andre kajaker. Vi skulle ligge i flåde med borven skiftevis. Øvelsen gik så ud på, at alle skulle op over de andres kajkajer: først roeren og dernæst kajakken hen over de andre. Det andet hold var så venligt at vente med at blive færdig, til efter jeg havde fundet kameraet frem og skiftet batterier, inden veludført øvelse.



Arne fik også gennemført et rul under Davids rådgivning: første rul for Arne i havvand, tillykke!

Tilbage ved "Hotellet" gik der ren leg i hele holdet. Der blev stået på kajakken, der blev lavet grønlænder (af dem, som kan), der blev sejlet hen over hinanden. Der blev åndet under vandet i en vendt kajak og Morten og Kristian viste en krydsredning, som er en rigtig sikker teknik i hårdt vejr.



Jeg vil reservere plads på næste mandags tekniktræning allerede i morgen. Det er så lærigt, samtidigt med det er sjovt. Desuden fik jeg prøvet en ny kajaktype: Baffin.

I alt roet 7,3 km.
DMI: Solrigt og svag til jævn vind fra vest og sydvest.

.

søndag den 8. juni 2008

Overfaldet !!!

Endnu en søndag med strålende sommervejr og svag til let vind fra sydøst i starten. Perfekt til en tur rund om Nordre Røse, idet bølgerne var direkte imod på udturen. Desuden var de meget små, uden krusninger. Det var også nødvendigt med perfekt vejr, for jeg roede alene. Helt alene er man nu ikke i Øresund. Jeg fik hilst på en masse lystfiskere og -sejlere på turen til fyret. Der var adgang forbudt, men jeg havde heller ikke frokost med, så det var okay kun at se fyret fra kajakken.
Tilbageturen havde glæde af medstrøm, medvind og lidt surfing, når motorbådenes dønninger kom bagfra.



Jeg havde gode arme, (det må det vel hedde i lighed til cykelrytternes gode ben), så jeg blev i bølgeretningen og ramte yderst på Prøvestenen. Jeg tog derfor lige en smut rundt om benzinøen. Ved Kongedybtet lå en stor tanker. Over for Amager Forbrænding lå en anden. Jeg tror al den aktivitet, disse store (når man er i kajak) skibe repræsenterer, har fået fuglene til at fortrække for en stund. Jeg så nemlig ikke mange af fugle på denne strækning i modsætning til sidst.


Jeg så dog én, og den så også mig. Den var allerede i truende position, da paparazzien tog sit billede af den. Den er jo nationalfugl og derfor berømt, så det ville den ikke finde sig i. Den kom svømmende direkte hen mod mig. Jeg lå i sejlrenden ind til Københavns Motorbådsklub, men var pga. min fotoaktivitet drevet på grund. Der er meget lavt i hele det indre område rundt om Prøvestenen. Svanen forsøgte at komme bag mig, Jeg skulle både dreje kajakken og samtidig redde kameraet for vand. Jeg måtte bruge pagajen som forsvarsvåben.

Jeg må hellere lære et par tricks af den unge ridder Emil, der bor over os. Thi da jeg havde fået kajakken i ret position, og med en vis hastighed sejlede væk fra den olme svane, kom den flyvende direkte mod mig bagfra! 3 gange skete det. Pagajen ramte den på vingen den første gang.
Først da jeg var et godt stykke inden i bugten, opgav den forfølgelsen. Jeg ønsker mig et vandtæt kamera. En svane, der flyver direkte mod dig i vandhøjde, er et meget smukt syn, men også skræmmende.

Tilbage til lagunen fik jeg glæde af norden vinden. Jeg så et par andre svaner, men udover en vis mængde gensidig respekt, var vi venlige og "gode venner". Jeg gik i land på Strandparken for at lægge mit tøj og tage våddragt på. Et af formålene med turen var at lære en rulning. Jeg havde læst om det, og fået et par fif af hajerne Kristian og Morten i mandags. Nu måtte det da gå fremad. Men nej. Der er et stykke vej endnu. Jeg fandt også ud, jeg skal øve mig i eskimovending med paddle float fra venstre side. Højre er som at smutte mandler, men venstre gik slet ikke. Nu var jeg også noget træt, men alligevel. Det skal øves næste gang.

I alt roet 17 km.
DMI: Tørt og solrigt. Temp. op mellem 22 og 27 grader og svag til let, overvejende nordlig og nordvestlig vind.

mandag den 2. juni 2008

Strålende tekniktræning

Så er det mandag igen. Hvilken kajak skulle jeg tage i dag? Den gode gamle model (Tempest 165 fra Wilderness) eller den nye (Romany). Det blev den nye. Den er dejlig levende og nem at manøvrere rundt med. Så den ville jeg godt prøve igen.



Jeg snakkede forresten med Benny (Fotografen af mig i kajak i højre spalte) Det viste sig, at det var den Benny, som kender Ole fra Holbæk.

Efter at have skiftet spraydecks og ombestemt mig til alligevel at tage våddragt på, blev kameraet lagt i bovrummet. Vi starter nemlig tekniktræning med at blive våde. En eskimo! Det gør de efterfølgende øvelser bedre, når vi ikke er bange for at blive våde.

Jeg havde ikke tilmeldt mig til tekniktræningen, men vi var jo ikke så mange sidste, så det ville vi vel heller ikke være denne gang, troede jeg. Der var allerede 8 tilmeldte, så det var kun med lidt god vilje, jeg kom med. :O).

Solens skinnede fra en skyfri himmel i modsætning til sidste mandag. Så egentlig var det ikke så overraskende. Jes fortalte selvfølgelig som det første, vi skulle huske at tilmelde os. Jeg var nemlig ikke den eneste, idet Kristian (den ene af sidste mandags "hardcore" fyre) heller ikke havde tilmeldt sig. Faktisk var vi der alle 5 fra sidst samt 4 piger og 3 fyre. Det var et mega hold Jes tog med ind i lagunen for at øve Forror og Telemarksving. Jeg troede, Telemark var en skidisciplin. Navnet er dog velvalgt. Det ligner et telemarksving med kajak.

Det blev en strålende dag, men kameraet virkede ikke, da jeg ville tage nogle billeder af gruppen og Jes. Hjemme og med nye batterier virker det fint igen.


I alt roet 4 km. (rund, rund og rund, primært i lagunen)
DMI: Det bliver tørt og solrigt vejr med temp. op mellem 22 og 27 grader. Svag eller let østlig vind.
.

søndag den 1. juni 2008

Is til dessert

Her til formiddag mobilsnakkede jeg med Ole. Han vil gerne med på Øresund en dag. Specielt så han frem til en is i Dragør. Dette lod jeg mig selvfølgelig inspirere af. Vejret var sommer, og der var kun svage dønninger. En tur til Dragør var slet ikke en dårlig ide.

Søndag er der tit kursus på Kajakhotellet, så der var ikke mange ledige kanoer. Jeg var også blevet lidt forsinket, da min cykelnøgle lå i Kristians jakke, og han var i sommerhuset (med jakke). Anders gav mig en ny kanotype, som jeg kunne prøve. Den var også god. Det er nu rart, jeg kan prøve forskellige kajakker, inden jeg har råd (i næste årti)!

Der var megen fuglesang langs diget ved østvejen om lufthaven. Sanglærker hørte jeg hele tiden. De er dog sværere at se på den blå skyfri himmel. Vind var der heller ikke meget af. Det var måske derfor, svalerne fløj så lavt. Den manglende vind gjorde, at kun sejlere med deres motor tændt, var hurtigere end mig. Jeg overhalede 5 sejlidealister i forskellige lystbåde.


Jeg fik dog aldrig indhentet ovenstående Hejren, Den fløj en 50 meter frem, hver gang jeg kom hen til den. Derfor fik jeg intet nærbillede at min legekammerat. Kun dette bagfra, hvor han tager den store flyvetur udover Øresund mod Saltholm, måske? Jeg så også viber igen. De jog en rovfugl væk og var meget ophidset. Derudover fik jeg et par nærbilleder af en edderfugle familie. Inden jeg roede mod hjørnet af havnen ved kajak- og roklubben.

Jeg var ikke den eneste med ideen om en is i Dragør havn, idet Jesper fra mit arbejde og en sækkepibeven (skal forstås helt bogstaveligt) lige havde lagt deres kajakker på græsset.

Jeg spiste mine ostemadder og fik en lille softice til desser. Den kunne smages flere gange på hjemturen :O]


Jesper og Peter ventede på mig, så vi var 3, der drog sammen mod nord. Jeg har fået nyt profilbillede igen, nu jeg havde "fotografer" med. Ved hjørnet af tunnelen til Pepperholmen skiltes vor veje, idet Jesper har sin kajak ved Prøvestenen lige syd for kabelbanen.


I alt roet 14,5 km.
DMI: Tørt og solrigt med temp. op mellem 18 og 23 grader. Svag til frisk vind fra øst og sydøst