søndag den 12. september 2021

Sommeren sat på pause

Men det skulle ikke stoppe os. Så med et godt kig på vejrradaren, tog vi om eftermiddagen ned til lagunen. Jeg ville prøve resten af mit udstyr, så det blev med spreadsheet og kajakjakke, selvom det var for varmt, når solen var igennem. 

Jeg var ikke helt så hurtig med udpakningen som sidst. Måske havde kajakken glemt sine folder efter at have været pakket ned i 3-4 uger, eller også mangler jeg noget rutine. Charlotte tog ud på vandet i ventetiden.

Vi kom helt frem til Hundestranden, dvs. forbi Sundby Sejl. Charlotte var ikke helt tryg ved sejlrenden til/fra havnen, men vi havde ingen problemer. Et enkelt skib sejlede ud, inden vi var nået frem. 

Her havde vi så fotoseance. Som man kan se på vejret var skyerne mørke, men det forblev tørt.

Hjemturen, havde jeg lovet, var med medvind. 

Lidt medvind … 

Nej, faktisk mest sidevind, lidt imod. Men det var en dejlig tur, nu sommeren er på hæld, eller som vi håber på pause.

21° og noget varmere når solen brød igennem, Vinden var 6 m/s og fra land (vest)


Vi roede næste 4 km. 


søndag den 22. august 2021

Solskin, søndag og saltvand

Søndag var det Charlottes og min tur. Der var Ironman, så vi ventede til efter 12, så måtte svømmerne være væk fra Lagunen ved Amager Strand. Kajakkerne var ikke taget ind fra Saaben, så vi var allerede pakket og klar. 

En foldekajak er stadig så ny i Danmark, at en del af klargøringen inkluderer at fortælle nysgerrige om Oru og det er OK 😎 Således også i dag.  Selvom det stadig var en af de første gange jeg skulle samle kajakken igen, gik det rimelig smertefrit. Jeg lavede samme fejl med elastikken på dækket, så den blev låst af fodskamlens snor, så det var en lille ommer, men ellers ingen fejl. 

Charlotte ville og kunne selv samle sin Intel. Hun var klar før mig og erfarede at stien var meget glat, så var jeg advaret. 

Vi fik sat begge kajakker i vandet og roede ud i lagunen. 

Der skulle lige først være en fotoseance, da kollegaerne i byretten og på Charlottes skole var interesseret. 

Ellers blev det til en god tur til den 1. bro, altså den længst mod nord ved Øresundsvej og tilbage igen. Jeg tog et enkelt stop efter Italiensvejsbroen, da mit højre ben var begyndt at sove. Jeg lignede en fuld man indtil blodet var løbet til, da jeg ikke kunne stå ordentlig på benet. En far og hans lille dreng lagde også til land med deres kajak. Da faren ville sejle videre ville drengen ikke. Han gad ikke rigtig længere, men fik dog straks lysten tilbage, da jeg (den stygge mand) tilbød at bære ham hen til sin far. Det var jo også en slags hjælp. 😉


Resten  af turen var stille og rolig. Vi skulle jo bare nyde det. og det gjorde vi. Da vi landede tilbage ved start, tog jeg mig lige en ufrivillig halv vandtur, da jeg skulle ud af kajakken. Det må jeg lige genopfriske, så jeg ikke bliver til grin igen. 


Nedpakning går hurtigt: Under 5 minutter, hvorimod udpakningen måske tager et kvarter inklusiv forklaring til nysgerrige. 

En dag med solskin, søndag og saltvand.

Temp. var 22° og under 2 m/s fra NØ. Vandet var varmt 😀

lørdag den 21. august 2021

Tillykke


Tillykke med fødselsdagen til Whisky, tillykke med den nye kajak og sidst men ikke mindst tillykke med en strålende weekend til debuten.

Så er jeg tilbage her på (b)loggen. Jeg har købt en Oru Coast, så jeg nemt kan transportere kajakken rundt. 

Det var en strålende weekend, og jeg fristes til at sige ”selvfølgelig”, for Whisky holdt sin 70-årsdag, og vi var inviteret med. Vi pakkede kajakkerne i Saaben og tog til Sorø. Whisky bor lige ned til Tuelsø, så en lille prøvetur ville der nok blive tid til udover alt det andet fødselsdagshalløj.

Charlotte har hele sommeren haft en Oru Intel kajak, og den var blevet afprøvet både på Amager Strand og i Skårupøre Sund her i sommers, men jeg måtte vente på min Coast. Kenneth kom med den i torsdags. Foldekajakken.dk har som så mange andre haft leveringsproblemer i disse coronatider. Men nu var den her, og Kenneth hjalp med at samle den i haven.

I Sorø skulle jeg selv prøve. Flere af de mandlige gæster var interesseret og hjælpsomme, så det gik nemt og smertefrit. Vi havde også Charlottes Intel med, og den VILLE datteren absolut prøve. Så hun var med på jomfrurejsen. Vi tog en tur til den ”anden” side, Det var jo bare for at prøve. Coasten glider fint gennem vandet. Jeg er meget tilfreds 😊


Det blev en kort tur på 1,5 km. I strålende sol og let vind.


Temp. var 20° og vinden var under 2,6 m/s fra vest ifølge DMI. 

Vandet var vist ok.