I Witt's fodspor

Sidste gang jeg var på Saltholm, mødte jeg Uffe Witt og hans lille gruppe følgesvende. Jeg havde ikke tid til at ro med dem på ø-tur, men ideen har spøgt lige siden. Derfor var dagens vejr perfekt til at foreslå Arne en sådan tur, nu da vi havde aftalt at ro sammen. Arne var straks med på den, men det var også det hurtigste ved ham inden afgang. Vi var en time om at komme fra kajakhotellet .... men så havde Arne også købt en ny pagaj. Inden da havde han fået lov til at prøve Jes' lækre grønlænder pagaj, men han turde ikke bruge den. Derfor købte han sin egen, og jeg fik derfor fornøjelsen.


Da vi endelig kom af sted, var det Arne, som skulle vente på mig. Jeg skal hele tiden have et billede, når motivet er der. Som denne skarv, der vinkede god tur til os ved kanalens syd-munding.


Arne har arbejdet hele sit liv i Farvandsvæsnet. Hvad tror I, der sker, når han er på vandet? Hvad jeg ikke har fået at vide om bølger, dønninger, strøm, vind, vand og meget mere. Ovenstående billede viser bølger, som går mod strømmen. Så ved I det, osse!


Min viden er indenfor dyr og fugle, så jeg viste Arne denne "Sælsomme" sten. :O) Fantastisk! Den vendte ryggen til os, da vi havde set længe nok på hinanden. Vi roede videre til frokostpladsen syd for havnen.


I forhold til sidste gang var det meget lavvandet, så vi måtte henover en del kalksten, inden vi stod "tørskoet" på Saltholm. Arne checkede sin GPS. 7,1 km. (Der er langt endnu, inden vi er tilbage)


Der er fantastisk smukt på Saltholm, og denne lille fyr bød os velkommen. Vi sad på toppen af bakken og nød udsigten over København og de kommende fikspunkter af denne "øhoppertur", medens vi spiste vor madpakker. Kaffen og chokoladen skulle først indtages på Flakfortet.


Vi lagde ikke til kaj som planlagt. 40 kr. pr kajak, det havde vi ikke regnet med. På den anden siden alle de gode faciliteter. Vand, wc, restaurant og badeanstalt. Kaffen blev drukket i kajakken et stille sted bag fortet inden for den beskyttende molekreds.


Hvor Flakfortet gerne ville have vor selskab (og penge) er Middelgrundsfortet modsat. "Adgang forbudt. Fortet er kameraovervåget". Lidt surt for 2 lidt trætte piloter, der godt kunne bruge en lille strækkeben pause.


Så måtte vi videre forbi 20 VINDMØLLER. De var meget store. Arne tog vist kun turen forbi dem alle for min skyld. Der var modvind og modstrøm. Udover 2 pauser i læ af vindmøllefødder, sagde vi ikke ret meget. Vi roede og roede og roede.

Derefter gik det smertefrit tilbage til Helgoland og gennem lagunen. Vi var meget stolte over det lykkedes. Vi var endda en time tidligere tilbage end planlagt.


Poul tog et billede af to trætte, men stolte kajakpiloter. Han spurgte, om vi ville med på torsdags aftentur, men vi sagde pænt "Nej tak!"


I alt roet 27,5. km. (Arnes GPS sagde 27,1, men han snød i hjørnerne!)
DMI: Solrigt med temp. op mellem 22 og 26 grader. Vinden bliver svag til jævn fra øst og nordøst
(Skiftende, under 6 m/s, senere øst og nordøst 3 til 8 m/s. God sigt.)
.

A-holdet

I dag var vi delt i et A-hold og et B-hold.

David skulle rulle med kajakBumserne, mens Kay skulle bade med de Andre.Vi var flest andre.

B-holdet plus en gul optimist.

Lise blev min makker. Arne er jo Bums. Han kan det med at rule. Vi roede kun i kanalen i dag, og det var heldigt for Lise. Hun havde sin mand med. Han gik inden på bredden og tog billeder. Hans linse var næste for stor til den korte afstanden, der er i kanalen. Lise lovede at sende et par billeder. Så når de kommer, tilføjer jeg dem til dagens bloghistorie.

Nu skrev jeg vi roede i kanalen. Det er ikke helt rigtig, kun i starten. Kay's introleg var Kongens Efterfølger og en af kongenes påhit var at laven en eskimo. Så allerede under denne leg kom vi i vandet!

Resten af tekniktræningen var makkerredninger i forskellige udgaver. Det kan måske godt lyde lidt kedelig med alt det makkerredning til teknik. Den dag, jeg har behov for det, er jeg sikker på jeg er glad for al den øvelse.

Vi prøvede også selvredning med og uden padlefloat. Jeg øvede mig i Kip. Der er ingen grøndlænder endnu, men jeg tror jeg er på rette spor.

Som du kan se, roede Kay i en vandfyldt kajak. Det vil tage mindst en time at tømme den med håndpumben, så heldigvis var strandbredden ikke langt væk.

Jeg så også B-holdet. De må have haft det hårdt, for da jeg var færdig, kold og stoppede, sad de allerede ved hotellet og drak deres anden kop cacao. 3 heldige, der havde David alene i 2 timer. Hvilken luksus.

Dagens sluttede med, jeg fik udleveret mit netop ankommede

EPP2 bevis. :O).

I alt roet 1 km.

DMI: om aftermiddagen mest tørt og efterhånden nogen opklaring nordfra med nogen sol. Højeste temp. mellem 15 og 18 grader, og svag til jævn sydøstlig vind, der i løbet af dagen drejer til nord.

(Mest omkring syd, 8 til 13 m/s, aftagende og drejende øst, senere nordøst, 3 til 8 m/s. Til aften drejende nord og nordvest, 3 til 8 m/s.)
.

Nye tider, neuer træner

Mandagstræning har fået nye tider. Vi starter først kl.18:00. Det giver mere tid inden til alle, der ikke bor i cykel afstand til Kajakhotellet. Jeg fik på denne her måde tid til en gang kaffemik hos Hanne inden.

Vi havde også en neuer træner. Kay aus Tyskland. Han har været her i 4 år og taler faktisk godt dansk. Men seinem Akzent fornægter sig ikke.

Først skulle vi lave en navneleg. Kay kendte os ikke, og de nye tider havde lokket nye kajakpiloter til.


Morten startede med at være den. Han råbte sit navn højt og skulle så fange en eller andet ved at rører ved ham/hende. Herefter skulle (det blev) Pia råbe sit navn højt og fange den næste. Vi var omkring 15 deltager, så på et tidspunkt blev der 2 fangere. Så blev det nemmere at fange Poul i sin hurtige glasfiberkajak.

Kay sluttede legen, da han selv var ved at blive gefangen. Nu skulle vi ind i lagunen og lave makkerredninger af alle slags. Mandag er og bliver store badedag.

Som faste læsere ved har Arne og jeg det godt som makkerpar. Så det blev vi også i dag. Et billede siger mere end 1000 ord:


.... men når kameraet ikke vil, er dette et dårlig billede af et af Arnes 6 rul. Arne er sikker på, David ville være stolt, hvis han vidste, hvor godt han nu ruller. Jeg er bare misundelig. Arne gjorde et stort forsøg på at forklare hemmeligheden, og viste det yderligere 10 gange, men jeg kan ikke endnu!

Inden vi sluttede med at lave en traditionel makkerredning. Havde Arne og jeg den fornøjelse at redde 2 uheldige piloter, der begge var faldet i vandet. Under redningen drev vi dog helt ind til land. Begge piger kunne til sidst stå på bunden. Så helt heltemodigt føltes det altså ikke.

Til makkerredning var Arne heldig igen :O)

Han skulle reddes.

Først ud af kajakken

Så skulle kajak tømmes. Her ses, hvorfra navnet T-tømning kommer fra.

Så er kajakken tømt.

Kay er meget gründliche med at forklare det hele

UBS hvad er det?

SÅ måtte Kay selv vise, hvordan det gemacht wird.

Her lærer Arne, hvordan han kravler baglæns ned i kajakken.

Som afslutning hold Kaj fast i det med baglæns. Vi skulle ro baglæns tilbage til Kajakhotellet. .... Noget af vejen blev det til.

Kajakhotellets formationshold havde tid efter dagens træning til at øve sig. De fleste af os andre havde været nok i vandet, så vi var gået op. Men der er altid én, der ikke har fået nok og lige skal hoppe i en ekstra gang.

Mandag er jo store badedag.

I alt roet 2,8 km
DMI: Mest skyet, men stort set tørt. Temp. omkring 15 grader og let til frisk vind fra vest og sydvest.
.

Tur med Færgeman'n

I dag har jeg været på søndagstur med Færgeman'n. Det staves nu ikke helt sådan, men herhjemme hedder hun også mest Nanna. Hun er min overbo. Nanna har lært at ro i kajak i gymnasiet. Det var et skemafag om sommeren! Om vinteren var det hundeslæde.

Nanna med resten af familien flytter, så nu skulle det være: En tur i kajak på Øresund. Hun var derfor klar kl. 9:45 (cirka) med madpakke og vand. Resten ville Kajakhotellet klare. Det er billigst at leje en kajak en hel dag, så heldigvis var vejret med os. Hun ville helst have en livlig kajak, så mit bedste bud var nedenstående. Jeg ville jo helst selv have den ledige Baffin.

Vinden kom fra syd, så jeg overvejede at sejle mod Dragør for at have glæde af medvind og -bølger på hjemturen. Men jeg følte mig ansvarlig for min gæst, så jeg valgt en blød start gennem lagunen. Så kunne jeg jo altid se, hvordan en "rigtig" grønlænder ror. På samme måde som vi siger om cykling, kan mand sige om Nanna: Har hun én gang lært at ro i kajak, så kan hun det bare resten af livet. Jeg havde ingen behov for bekymring. Selvom jeg lige måtte sluge udtagelsen om, at hun ikke behøvede redningsvest. Det brugte de ikke på Grønland! Gik det galt var det alligevel ligemeget!!! Jeg bestemte, hun havde redningsvest på.

Vi tog turen gennem Lagunen og stak rigtig ud i Øresund, da vi tog turen højre rundt om Prøvestenen. Det er sjov at være turguide og kunne fortælle om "øerne", møllerne og nogle af de skibe, vi så.

Nanna nød turen, helt bestemt. Hun syntes vandet og vinden var usædvanligt varm i forhold til, hvad hun plejede. Jeg er helt enig, selvom jeg ikke selv har prøvet.

Hun var også imponeret over naturen og sammenlignede den med Grønland. Jeg er sikker på hun var ironisk, vi sejlede nemlig på østsiden af Prøvestenen. Og selv uden briller kan jeg ikke fantasere olie- og benzinbeholderne som isbjerge, eller hvad hun nu drømte om.

Vi havde frokost i Motorhavnen. Jeg holdt skabt udkig efter Gniske, men der lå kun et svane par med 2 ællinger helt inde i havnen. Vi blev på udsigtspyntet lige ved indsejlingen. Her var sol og en bænk samt en lille strand at lægge til ved.

Vi fik kort selskab af en af motorsejlerne. Han fortalte bl.a. at Gniske har et rigtig navn. Han hedder Egon og hans kone hedder Rosa. Det var dem, der lå inde i havnen. De havde været der i flere år og banker selv på bådene, når de vil have lidt brød. Vi skulle bare sprøjte med vand, når han kom for tæt på!!!

Egon må have overhørt samtalen, for han tog hele familien forbi vores frokostplads. Så blev vi ligesom rigtig introduceret til hinanden. Han er flink, når han er i godt humør.

Da vi var færdig med frokosten og skulle videre rundt om Prøvestenen, var Egon kommet alene tilbage og ventede på os. Jeg er sikket på, han nyder sin magt. Han satte i hvert tilfælde mig i et dilemma. Skulle jeg som en Gentleman hjælpe Nanna ud med Kajakken først, eller som en Kriger forsvare hende mod Egon ved at ro ud først og lægge mig imellem. Det blev en kombination, men Egon er en hurtig svane, når han er i drillehumør. Så Nanna har også lært høj pagajføring.

Det var en fordel vi var to mod en. Egon havde en mere behagelig afstand til mig, når jeg lå mellem ham og Nanna. Og han fløj ikke efter os, da vi var de berømte 50 meter væk.

Turen over indersiden af Prøvestenen er yderst behagelig med lavvande og læ fra land. Det var først efter tunnellen, vi fik bølger og rigtig modvind. Den havde dog lagt sig lidt. God turplanlægning. :O)

Jeg havde også planlagt turen således, at Nanna kunne bestemme, hvilken vej vi skulle ro tilbage til Kajakhotellet. Hun havde valget mellem ydersiden med fuld valuta med bølger og vind eller den mere stile lagune. Hun tog lagunen. Det var hendes første tur i flere år og hun er lille og spinkel.

Men da vi strøg gennem kanalen ved Hotellet, ville hun selvfølgelig videre. Vi fik lige en halv times bølgegang forbi Kastrup Lystbådehavn, inden vi vente om. Heldigvis var hun blevet lidt søsyg. Det ville være flovt, hvis jeg skulle trækkes hjem. Min krop syntes, det havde været en lang tur

Det blev en dejlig tur og jeg håber at få chancen igen inden Nanna og resten af ovenboerne stikker af (flytter) fra Amar i næste måned.

I alt roet: 13, 3 km.
DMI: Nogen sol, men også mulighed for enkelte byger. Temp. op mellem 17 og 22 grader og svag til jævn vind fra syd og sydvest.
.

Paparazzi

Jimmy har været så venlig at

1. Tage billeder af et af mine rulleforsøg
2. Sende mig billederne.

nu håber jeg, han er der igen, når jeg kommer rundt uden at bruge sandbunden som støtte.

Jes, det er mandag.

Jeg glemte mit kamera, så billederne er fra tidligere. Men da alle mandage er våde, har jeg let kunne finde et par passende til i dag.

C2C var dagens tema fra Jes' og Jimmys side. Jeg har altid de forkerte associationer til mandagstemaerne. Det har bl.a. været Telemarksving og nu C2C.

Der er dog intet i vejen med C2C i kajaksammenhæng. C'et er den position, som overkroppen har i mange øvelser. Kajakken hælder til en side og dit hoved til den anden. Både for at holde balancen, og fordi det hjælper dit kip med hoften og kastet med hovedet til den modsatte side (det andet C). Øvelsen bruges bl.a. i Grønlænderrullet, men også i det høje - og lave støttetag, samt i visse af styretagene.

Vi roede ud i lagunen tæt på strandbredden. Faktisk så tæt at bunden kunne bruges som hjælp, når det ikke lykkes at komme helt op. Jeg prøver fortsat at forstå og lave en Grønlænder. Poul og Arne er ved at blive ret skrappe. Jeg var selvfølgelig i vandet et par gange eller mange. Men mandag er den store badedag.

Som afslutning havde Jes en boldleg. Vi var delt i 2 hold. Hvert hold havde en bold fra starten. Det gjaldt så om at ramme modstanderens kajak. Han/hun skulle herefter én gang i vandet. Eskimo, Grønlænder eller Wet Exit afhængig af evner og færdigheder.

Hvis alle på modstandernes hold var i vandet samtidig var vinderen fundet.

Det blev uafgjort

Vi var mere stille end ellers, da vi var færdige. Jeg var også færdig i armene.

I alt roet: 2,5 km
DMI: Sydvest eller skiftende, under 6 m/s. Byger, lokalt med torden, ellers god sigt.

Lørdagssurprise

Jeg havde overvejet, at ringe til Arne for at høre, om han var frisk på en tur her i weekenden, men efter en uge, hvor Den Store Ånd har fået tanker og følelser fra et kvart århundrede siden til igen at blande sig med dagligdagens almindelig gøremål, er det oplagt at tage en tænketur alene ud i naturen.

Jeg havde både frokost, kaffe og lidt læsestof med samt smurt mig godt med solcreme hjemmefra. Klokken var kun lidt over 10, men der var allerede fuld aktivitet i og ved Kajakhotellet. Containeren med låneudstyr var næsten tom. Så jeg måtte undvære en Baffin og prøve en Aquanaut Club fra Valley i stedet. Grønlænder pagajen var heldigvis ikke udlånt.

Jeg havde besluttet mig for at ro enten syd for Dragør til lige efter fortet og så få en is på vej tilbage i havnen eller ro ud til Middelgrundsmøllerne, nu det var meget stille vejr. Faktisk så stille, at ingen af møllerne drejede rundt.

En pludselig indskydelse faldt mig ind. Jeg havde jo i ugens løb sendt Mikkel en sms for at høre, om han ville med til Saltholm i denne weekend. Han havde aldrig svaret, men vejret var jo perfekt. Jeg spurgte Anders, om det var uforsvarligt at ro til Saltholm i det vejr alene! Anders spurgte Peter, og det var det ikke trods mit handikap!
Jeg forstod ikke, hvad bolværksmatrosen Anders mente. Det er jo ham, der har vandskræk. :O) Jeg har i hvert tilfælde aldrig set ham i en kajak på vandet, siden jeg startede i foråret.

Med den opbakning besluttede jeg at sejle ud gennem Sydporten og fortsætte til horisonten.

Det var en fantastisk tur til Saltholm. Vandet var næsten spejlblankt. Hvis du ser godt efter på nedenstående billede, kan du se at møllerne er helt stille … kan du se spejlbilledet af møllerne i vandet.

Nu er der ikke så mange hajer i farvandet, jeg skal passe på, men at krydse sejlrenden har min fulde respekt. Der bliver set både til højre og venstre flere gange, inden jeg krydsede. Jeg ikke har den store erfaring med farten, hverken min eller tankskibenes. Så jeg ventede de 10 minutter, det tog ”Carrier” at passere.

Jeg har boet hele mit liv på Amar. Faktisk har jeg boet hele mit liv på østsiden af Amar. I Kastrup og i Sundbyøster. Alligevel har jeg aldrig været på Saltholm. Så det var med en vis ære, jeg ankom til havnen. Jeg havde selv roet hele vejen. Havnen er nu noget kedelig. Men jeg kunne se, at jeg ikke var den eneste, der var på tur. 200 meter nede af kysten var 4 havkajakker ved at gå på land.

Det var Uffe Witt, der havde fået 3 andre fra Vallensbæk Kano og Kajak Club med på en lørdagsudflugt. Amager Strand-Saltholm- Flakfortet-Middelgrundsfortet og via Møllerne samt Helgoland tilbage til Stranden. De hjalp mig med Kajakken, og vi spiste vores frokost sammen. De havde det lige som KajakHornsherred. Uffe arrangerer ture, og har man tid og lyst, så kan man hoppe med på tur.

Hvis der klikkes på ovenstående billede, skulle stedet vises i fugleperspektiv via Live Search Map.

Saltholm i solskin og 27 grader er nøjagtig sådan, som jeg forstillede mig denne perle i Øresund. Jeg har tit fløjet henover, men nu stod jeg her selv og kunne nyde stilheden, mågeskrigene og larmen fra flyverne, når de fløj hen over os samt børnestemmer fra ”sommerhuset” på den anden side af bakken. Det flade vådlandskab med køer og får og en masse andre vandfugle.

Følgende billede skal gerne repræsentere denne sommerferiefølelse:

Jeg havde planlagt at ro ned langs Saltholm og tilbage via Nordre Røse, så jeg sagde farvel til Uffe & Co og stak sydover. Der var begyndt at komme lidt vind, men ikke nok til at møllerne var begyndt at dreje, kunne jeg se. Der var også kommet bølger, eller er det bare dønninger fra Køge Bugt?

Jeg håber, Ole vil lave et af sine lamelkort til mig over min del af Øresund, for jeg måtte ro efter hukommelsen. Jeg kunne huske, der var et langt stendige ud i vandet lidt nord for det sted, hvor jeg skulle dreje mod fyret.

Jeg fik kaffe, mens jeg ventede på fri bane ved sejlrenden. Der kom skibe fra begge sider. Jeg kunne måske godt have nået over, inden de passerede, men hellere ”safe than sorry”.

På Nordre Røse havde nogle Pirater overtaget fyret. Men da de var på vej Amager rundt, stak de videre mod Dragør. I modstrøm, modvind og modbølger. Jeg skulle den anden vej :O).


Der er ikke, fordi turen til Saltholm er særlig lang. Der er en hel del vand af se på, men som altid sker der en masse. Så jeg fik givet mig en god surprise tur i dag.

I alt roet: 15,3 km.

DMI: Nogen eller en del sol, men i løbet af eftermiddagen er der mulighed for en lokal regn- eller tordenbyge. Temp. op mellem 22 og 27 grader. Ret svag skiftende vind.

(Omkring vest eller skiftende under 6 m/s. Enkelte byger, ellers god sigt)