mandag den 14. juli 2008

Nye tider, neuer træner

Mandagstræning har fået nye tider. Vi starter først kl.18:00. Det giver mere tid inden til alle, der ikke bor i cykel afstand til Kajakhotellet. Jeg fik på denne her måde tid til en gang kaffemik hos Hanne inden.

Vi havde også en neuer træner. Kay aus Tyskland. Han har været her i 4 år og taler faktisk godt dansk. Men seinem Akzent fornægter sig ikke.

Først skulle vi lave en navneleg. Kay kendte os ikke, og de nye tider havde lokket nye kajakpiloter til.


Morten startede med at være den. Han råbte sit navn højt og skulle så fange en eller andet ved at rører ved ham/hende. Herefter skulle (det blev) Pia råbe sit navn højt og fange den næste. Vi var omkring 15 deltager, så på et tidspunkt blev der 2 fangere. Så blev det nemmere at fange Poul i sin hurtige glasfiberkajak.

Kay sluttede legen, da han selv var ved at blive gefangen. Nu skulle vi ind i lagunen og lave makkerredninger af alle slags. Mandag er og bliver store badedag.

Som faste læsere ved har Arne og jeg det godt som makkerpar. Så det blev vi også i dag. Et billede siger mere end 1000 ord:


.... men når kameraet ikke vil, er dette et dårlig billede af et af Arnes 6 rul. Arne er sikker på, David ville være stolt, hvis han vidste, hvor godt han nu ruller. Jeg er bare misundelig. Arne gjorde et stort forsøg på at forklare hemmeligheden, og viste det yderligere 10 gange, men jeg kan ikke endnu!

Inden vi sluttede med at lave en traditionel makkerredning. Havde Arne og jeg den fornøjelse at redde 2 uheldige piloter, der begge var faldet i vandet. Under redningen drev vi dog helt ind til land. Begge piger kunne til sidst stå på bunden. Så helt heltemodigt føltes det altså ikke.

Til makkerredning var Arne heldig igen :O)


Han skulle reddes.

Først ud af kajakken

Så skulle kajak tømmes. Her ses, hvorfra navnet T-tømning kommer fra.

Så er kajakken tømt.

Kay er meget gründliche med at forklare det hele

UBS hvad er det?

SÅ måtte Kay selv vise, hvordan det gemacht wird.

Her lærer Arne, hvordan han kravler baglæns ned i kajakken.


Som afslutning hold Kaj fast i det med baglæns. Vi skulle ro baglæns tilbage til Kajakhotellet. .... Noget af vejen blev det til.

Kajakhotellets formationshold havde tid efter dagens træning til at øve sig. De fleste af os andre havde været nok i vandet, så vi var gået op. Men der er altid én, der ikke har fået nok og lige skal hoppe i en ekstra gang.

Mandag er jo store badedag.


I alt roet 2,8 km
DMI: Mest skyet, men stort set tørt. Temp. omkring 15 grader og let til frisk vind fra vest og sydvest.
.

Ingen kommentarer: