søndag den 13. juli 2008

Tur med Færgeman'n

I dag har jeg været på søndagstur med Færgeman'n. Det staves nu ikke helt sådan, men herhjemme hedder hun også mest Nanna. Hun er min overbo. Nanna har lært at ro i kajak i gymnasiet. Det var et skemafag om sommeren! Om vinteren var det hundeslæde.

Nanna med resten af familien flytter, så nu skulle det være: En tur i kajak på Øresund. Hun var derfor klar kl. 9:45 (cirka) med madpakke og vand. Resten ville Kajakhotellet klare. Det er billigst at leje en kajak en hel dag, så heldigvis var vejret med os. Hun ville helst have en livlig kajak, så mit bedste bud var nedenstående. Jeg ville jo helst selv have den ledige Baffin.


Vinden kom fra syd, så jeg overvejede at sejle mod Dragør for at have glæde af medvind og -bølger på hjemturen. Men jeg følte mig ansvarlig for min gæst, så jeg valgt en blød start gennem lagunen. Så kunne jeg jo altid se, hvordan en "rigtig" grønlænder ror. På samme måde som vi siger om cykling, kan mand sige om Nanna: Har hun én gang lært at ro i kajak, så kan hun det bare resten af livet. Jeg havde ingen behov for bekymring. Selvom jeg lige måtte sluge udtagelsen om, at hun ikke behøvede redningsvest. Det brugte de ikke på Grønland! Gik det galt var det alligevel ligemeget!!! Jeg bestemte, hun havde redningsvest på.


Vi tog turen gennem Lagunen og stak rigtig ud i Øresund, da vi tog turen højre rundt om Prøvestenen. Det er sjov at være turguide og kunne fortælle om "øerne", møllerne og nogle af de skibe, vi så.


Nanna nød turen, helt bestemt. Hun syntes vandet og vinden var usædvanligt varm i forhold til, hvad hun plejede. Jeg er helt enig, selvom jeg ikke selv har prøvet.

Hun var også imponeret over naturen og sammenlignede den med Grønland. Jeg er sikker på hun var ironisk, vi sejlede nemlig på østsiden af Prøvestenen. Og selv uden briller kan jeg ikke fantasere olie- og benzinbeholderne som isbjerge, eller hvad hun nu drømte om.

Vi havde frokost i Motorhavnen. Jeg holdt skabt udkig efter Gniske, men der lå kun et svane par med 2 ællinger helt inde i havnen. Vi blev på udsigtspyntet lige ved indsejlingen. Her var sol og en bænk samt en lille strand at lægge til ved.



Vi fik kort selskab af en af motorsejlerne. Han fortalte bl.a. at Gniske har et rigtig navn. Han hedder Egon og hans kone hedder Rosa. Det var dem, der lå inde i havnen. De havde været der i flere år og banker selv på bådene, når de vil have lidt brød. Vi skulle bare sprøjte med vand, når han kom for tæt på!!!

Egon må have overhørt samtalen, for han tog hele familien forbi vores frokostplads. Så blev vi ligesom rigtig introduceret til hinanden. Han er flink, når han er i godt humør.


Da vi var færdig med frokosten og skulle videre rundt om Prøvestenen, var Egon kommet alene tilbage og ventede på os. Jeg er sikket på, han nyder sin magt. Han satte i hvert tilfælde mig i et dilemma. Skulle jeg som en Gentleman hjælpe Nanna ud med Kajakken først, eller som en Kriger forsvare hende mod Egon ved at ro ud først og lægge mig imellem. Det blev en kombination, men Egon er en hurtig svane, når han er i drillehumør. Så Nanna har også lært høj pagajføring.


Det var en fordel vi var to mod en. Egon havde en mere behagelig afstand til mig, når jeg lå mellem ham og Nanna. Og han fløj ikke efter os, da vi var de berømte 50 meter væk.

Turen over indersiden af Prøvestenen er yderst behagelig med lavvande og læ fra land. Det var først efter tunnellen, vi fik bølger og rigtig modvind. Den havde dog lagt sig lidt. God turplanlægning. :O)

Jeg havde også planlagt turen således, at Nanna kunne bestemme, hvilken vej vi skulle ro tilbage til Kajakhotellet. Hun havde valget mellem ydersiden med fuld valuta med bølger og vind eller den mere stile lagune. Hun tog lagunen. Det var hendes første tur i flere år og hun er lille og spinkel.

Men da vi strøg gennem kanalen ved Hotellet, ville hun selvfølgelig videre. Vi fik lige en halv times bølgegang forbi Kastrup Lystbådehavn, inden vi vente om. Heldigvis var hun blevet lidt søsyg. Det ville være flovt, hvis jeg skulle trækkes hjem. Min krop syntes, det havde været en lang tur

Det blev en dejlig tur og jeg håber at få chancen igen inden Nanna og resten af ovenboerne stikker af (flytter) fra Amar i næste måned.

I alt roet: 13, 3 km.
DMI: Nogen sol, men også mulighed for enkelte byger. Temp. op mellem 17 og 22 grader og svag til jævn vind fra syd og sydvest.
.

Ingen kommentarer: