Slut på 2008 Velkommen til 2009

Så slutter mit første kajak-år. Det startede ved min fars fødselsdag og har budt på mange dejlige oplevelser.
Nedenstående sommerjulehilsen er fra min tur med Nanna. Nanna har lært at ro i kajak på Grønland, da hun gik i gymnasiet. Hun havde en bemærkning, som jeg aldrig glemmer. Den sætter kajakkens store potentiale i smukt relief med livet. Da vi skulle til at starte vores tur, gjorde jeg hende opmærksom på, hun skulle bruge redningsvest. Hun gjorde det selvfølgelig, men hendes kommentar var.

"Det gør vi ikke i Grønland. Det er lige meget.

Hvis det går galt, er det slut!"

Det er ikke helt med den indstilling, jeg roer hen over vinteren, men det får mig til at tænke på, at koldt vand skal respekteres. Kajakpiloternes tekniktræning er guld værd. Desuden har jeg meldt mig til mine Hornsherredsvenners kursus i grønlænder vending i januar. Nu skal jeg lære det!

Alt på denne årstid er ikke kun slud, sne, vanter og tørdragt. Den 9. i denne måned var jeg til Venedig aften på Kajakhotellet. Du kan jo altid drømme med.

Vi ses på vandet, på Amar eller her på bloggen.

Glædelig Jul og Godt Nytår

.

FUT

Så blev det onsdag. Jeg afspadserede eftermiddagen, men ellers er det muligt at registrere dagens roning som FUT. (Fysisk uddannelse og træning). Et af frynsegoderne ved mit arbejde. Vi har 2 timer om ugen. Jeg bruger nu mine til at gå en tur, desuden er kajakklubben endnu ikke officielt optaget i Elefantens-idrætsklub.

Men i dag var det ilddåb for klubben, og 3/4 af de tilmeldt mødte op. Det var ikke engang vejret, som var årsagen til Jespers afbud, men arbejde. Vejret var ellers som lovet af DMI, og det var altså ærgerligt: "nedbør sydfra, mest som slud eller tøsne."


Som læsere af forrige blogindlæg ved, var Kajakhotellet lukket i dag, men omklædningsrummet ved containerne kan åbnes af medlemmer, og det indeholdt mit udstyr. Chefinstruktør Peter havde selvfølgelig husket den ispind, jeg havde bestilt. Derudover havde han lagt Arnes gamle favoritkajak: den røde Tempest 170 fra Wilderness samt tørdragt, redningsvest og spraydecks. Støvler og handsker havde jeg selv med fra i onsdags. Jeg manglede kun en paddlefload og en pumpe, men vi skulle ro tæt på land hele vejen rundt om sandøen, så det gik nok.

Peter fra arbejdet var først på vandet. Han havde lagt ud fra lagunen, der hvor ishuset er om sommeren. Han roede hen til Kajakhotellet for at hente mig, og sammen roede vi tilbage for at se, om Uwe var ankommet.


Han ankom samtidig med os, så vi var snart 3 røde kajakker der i regn og slud bare skulle ud.


Vi roede mod uret for at få medvind på ydersiden, og det var perfekt. I kanaludmundingen mærkede jeg, at dønningerne stadig var pænt store. Den første, der ramte mig, flød helt hen over mig og dækkede kajakken med vand. Spraydækket holdt heldigvis. Jeg fik dog fornemmelsen af at få lidt vand indenbords, men det viste sig at være mindre, end det føltes som. På turen til Helgoland var der surf på mange af bølgerne. Når du passerer en af bøjerne fra dykkerne eller fiskernes garn, ser du rigtig, hvilken fart du faktisk roer med.

Det blev en dejlig tur, og i lagunen var der flere forskellige fugle, som fløj væk, da vi nærmere os. Et par store svaneunger tog turen henover vandet tæt forbi os. Det er nu en smuk fugl vores nationalfugl.

Jeg sagde farvel og tak til Peter og Uwe ved "ishuset" og roede tilbage til Hotellet. Jeg havde glæden ved et omklædningsrum, og kunne i læ for vind og vejr afslutte dagens tur rundt om sandkassen.

Vi har ikke fundet et godt navn til klubben endnu. Hvis dagens vejr skal inspirere, bliver mit forslag: Hvalrossen, for det var altså dejlig koldt. Det prikker stadig i fingerspidserne her 4 timer efter, hvor jeg skriver min blog.


I alt roet 6,5 km
DMI: Onsdag mest skyet, men først stort set tørt - om eftermiddagen nedbør sydfra, mest som slud eller tøsne. Temp. mellem 1 og 3 grader og svag til jævn sydøstlig vind, som drejer til sydvest.
.

Klargøring til onsdag

Endnu en kajak-interessegruppe er ved at blive etableret. På onsdag tager jeg tidligt fri for at ro i et par timer med kollegaer fra arbejdet, hvis vejret er med os, og det ser det ud til.

Jeg gik derfor i dag ned til Kajakhotellet for at være sikker på, der var ledigt udstyr til mig. Og heldigvis for det!
Hotellet er på internat, og derfor er butikken lukket både tirsdag og onsdag.
Jeg lånte handsker og støvler med hjem i dag. Resten: kajak, pagaj, tørdragt, redningsvest mm. vil ligge klar i omklædningsrummet.


Jeg var ved Kajakhotellet omkring kl. 12:00 i dag, og både Arne, Flemming og Poul var ved at gøre klar til søndagens tekniktræning. Jeg syntes altså, det var koldt, men det varmede med deres kærlige mobning over min nye interesse, der holder mig lidt væk fra vores fællesroning <3

:O)

Jes var dagens instruktør, og de var ca. 10 deltagere.

DMI: Skyet og diset, men mest tørt. Temp. mellem 2 og 5 grader, og svag til jævn sydlig vind.

Saltholm i november

Så oprand dagen for kajakhotellets ro-med-tur til Saltholm. Jeg havde snakket med Gurlil i ugens løb. Hendes Willy er fisker, og han havde besluttet ikke at være på vandet i dag pga. vejret. Men jeg syntes ikke det udviklede sig så slemt som tidligere forudsagt. Himlen var helt blå mod nord. Desværre er solen mod syd og på denne årstid meget lav. Den var derfor dækket af skyer. Vinden var ikke til at mærke hjemmefra og ved kajakhotellet var den kun let til frisk eller hvad det hedder.

Turguiden i dag var Kai med Thomas som medhjælper. Jeg syntes Kai lærer de danske "manerer" meget hurtig. Hans tyske pünktlichkeit kiksede i hvert tilfælde i dag. Vi ventede en lille time på ham, da han havde sovet over sig :O)
Det gav god tid til omklædning. Jeg fik først fat i en tørdragt i medium, men det var vist lidt for optimistisk. Så jeg byttede den til en XL, da der ikke var andre tilbage. God plads i dragten, bukser der hang nede om ballerne. Det var en ny model Asco tørdragt fra Artistic. Modellen havde ikke sokker, så det kunne give våde fødder, hvis støvlerne ikke var vandtætte. Men det blev forhåbentlig først et problem på Saltholm.

Vi var faktisk mange der skulle med på tur i dag. En 13-15 stykker.

Arne måtte melde afbud pga. sin øjenoperation, men ellers var både Flemming, Poul, Morten, Bo, Kirsten, Anette, Kristine og flere andre, jeg ikke lige kan huske navne på. Jeg tror, at det var Pia, som fik en fiber Nordkapp. Det var første gang i en fiberkajak og hun syntes, at den var lidt livlig her i starten. Det kunne Poul og jeg kun give hende ret i, men det var ikke kun i starten: det var hele tiden.

Vi skulle først ro ud til Nordre Røse. Det er et velkendt Ro-med-tur mål. Strømmen var nordgående og de første kajakroere blev nød til at tage fat i et tov, for overhovedet at kunne blive ved fyret. Jeg tog et par billeder af dem. Da jeg tog det første billede lå jeg 10-20 meter syd for gruppen (til højre på nedenstående billedet) og sekunder efter var jeg drevet forbi gruppen pga. af den stærke nordgående strøm.

Vi samlede os til instruktion inden den videre færd. På GPS'en bevægede vi os med 3 knob i timen, selvom vi bare lå "stille" samlet i en gruppe.
Hvis instruktionen havde varet længere, ville den næste pause være, når vi igen havde nået fyret :O)

Turen til Saltholm krydser sejlrenden.

Ved fyret er sejlrenden ca. 300 meter bred, så der er ingen diskussion:
Der ventes til skibene er forbi og i tvivlstilfælde ventes der også.

Alle kom over uden problemer. 2 og 2 sammen. Når du er på åbent vand skal du ALTID havde en makker, specielt på denne årstid. Kristine var min makker.

De forreste kajakroere valgte, at vi skulle holde frokost på sydsiden af den lange vold. Der ville vi være i læ for vinden. Her lå et par sommerhuse, og som ansvarlige kajakroer tager vi altid vores affald med tilbage. Det var bondekonen fra den nærmeste gård dog ikke sikker på. Hun kom på sin firehjulsmotorcykel og fortalte os, at vi ikke måtte gå i land på Saltholm undtagen i havnen. Det kan godt være, at det er rigtig. Men havnen er altså ikke særlig smart, når man er med kajak.

Vi lå selvfølgelig ved en sommerhusgrund, men alligevel. Det er oplagt med den succes havkajak har, at Tårnby og Københavns kommune burde få etableret et par landsgangssteder for os. På Saltholm kunne det være lige nord for volden, hvor jeg har lagt til tidligere. Samme landgangsproblem er der på Middelgrunden og Trekroner.

Trine og Pia

De erfarne turroer havde en ekstra trøje med, som de tog på. Det er en rigtig god idé. Jeg havde nemlig haft det varmt og svedt. Nu sad jeg og blev kold. Vi havde en smuk udsigt over Amar, Saltholm og broen ved Peberholmen. Men til sidst frøs jeg en del, så jeg var motiveret for at ro videre hjemad, da frokosten var spist.

På hjemturen fik Piaendnu en erfaring med en fiberkajaks livlighed. Hun faldt i vandet. Selvfølgelig det værst tænkelige sted: Midt i sejlrenden. De mange redningsøvelser, vi har til tekniktræning, gjorde nu sin gavn. Uden panik og rimelig hurtigt blev hun reddet og kunne ro videre.

Erfaringen fra denne dejlige tur til Saltholm blev derfor, at jeg skal med til tekniktræning et par gange i løbet af vinteren. Redninger i kold vand bør ligge på rygraden.

I alt roet 14,5 km.
DMI: Sol i nord, men efterhånden skyet sydfra, og temperatur omkring 5 -7 grader. Vinden tiltager til hård vind fra nordøst og øst.
.

Til Dragør i tørdragt

Det er næsten 5 måneder siden jeg roede til Dragør en varm smuk sommerlørdag. I dag er det efterår, men smukt og solrigt alligevel. Jeg har fået tilbud fra kajakpiloterne om en fællestur til Saltholm i næste weekend, hvis vejret tillader det. Det kunne jeg godt tænke mig, men det er et stykke tid siden, jeg har roet rigtig. Hvordan er kondien? og hvordan er det at ro i tørdragt. Våddragt går nok lidt endnu, men ...

Vinterroning kræver 3 lag tøj. Svedtransporterende inderst, Dernæst et varmt lag og yders et vind og vandtæt lag. Det var jeg forberedt på. Det er samme princip ved skiferie, så jeg var omklædt hjemmefra. Manglede kun tørdragten, og den havde Kajakhotellet.

Hvilken størrelse passede mig. Det blev en medium, selvom jeg syntes, det lød småt. I foråret have jeg valgt en XL, men jeg må erkende, jeg har tabt et par og 9-10 kilo siden. Det blev en Kokatat Super Nova Semi Dry Tropos m zip og sokke, Lige som med kajakker skal jeg jo prøve, hvilke jeg kan lide, inden jeg en dag investerer i eget udstyr. Jeg havde ingen problemer med størrelse og den var meget behagelig. Var den vandtæt? Havde jeg tøj nok? Det skulle jeg nu prøve. Kajakken blev en Romany igen ligesom i foråret, og jeg var heldig og finde en ispind til pagaj. Desuden havde jeg skiftet batterier i kameraet, og lagt den nye telefon i det vandtætte hylster. Alt var derfor klar til en god tur.


Jeg havde dog begået en fejl, som jeg ikke var klar over endnu: Det er ikke vinter! Det er måske lidt koldt, men ikke vinter! Jeg fik det hurtigt varmt, faktisk inden jeg var forbi fyret, svedte jeg en del. Jeg havde jo valgt at ro i modvind først, og det var vist også med strømmen imod. Hver gang jeg holdt en pause for enten at drikke eller specielt for at fotografere, vendte kajakken 180 grader og drev 30 - 100meter tilbage. Jeg tager en del billeder, så der er langt til Dragør på den måde.
Ved Nordre Røse så jeg den smukkeste af alle jernfuglene her ved Amar's østkyst: en west bound 747 fra Kina. Den er så graciøs i sin glidende rolige nedstigning. Den er hverken hurtigere eller langsommere end andre, men på grund af størrelsen ser det bare smukkere ud.


Turen til Dragør er langs kysten, men det er havkajak, jeg ror. Du er ikke i tvivl, når der ses ud over vandet. Du kan enda mærke dønninger fra de store skibe, da sejlrenden kommer tæt på uden der dog er fare på færde.


Jeg mødte en enkelt kajakroer på turen. Faktisk mødte jeg ham 2 gange, da han overhalede mig ved startbanen og i bugten ved Nordstranden inden Dragør, da han var på vej tilbage. Jeg var måske lidt langsom i dag, men jeg havde det varmt. Jeg havde ikke roet længe og jeg drev meget tilbage. Desuden var den en turkajak og de har noget mere fart på. Nu ror jeg for at nyde naturen, så der er ingen grund til at lave det om et kapløb, [jeg havde tabt] :O).

I Dragør havde jeg ikke behov for en is. Jeg var dog lige så varm som i sommer. Men jeg nød solen, udsigten og en stor tår vand, inden det gik tilbage mod nord.


Ude i Nordstrandens bugt ligger en ponton. Her uden for badesæsonen er den fyldt med skarver. Du kan ro tæt forbi dem, men hvis du begynder at lave andre bevægelser, som at tage dit kamera frem, så er de væk, inden du for set dig om.


Det var en dejlig dag. Hjemturen blev som forventet, behagelig med rygvind og medbølger. Indtil nedenstående billede, hvor jeg har rundet lufthavnen og skal ro på et mere åbent stykke, direkte mod lagunekanalens udmunding. Vinden var drejet lidt, så den og bølgerne kom mere ind fra siden i stedet. Lidt træls, da jeg var træt.
Jeg ankom til Kajakhotellet som planlagt klokken tre, gennemvædet af sved. En tørdragt er tør uden på om efteråret: Ikke inden i, hvis du har vinterbeklædning på.

Det var jo en god erfaring til næste lørdag. Jeg har nemlig meldt mig til turen til Saltholm. Håber vejret bliver lige så godt som i dag. Gerne med østenvind, så vi kan surfe hjem.


I alt roet 14,5 km.
DMI: Sol, men efterhånden skyet vestfra, og omkring 12 -14 grader. Vinden tiltager til frisk til hård vind fra sydvest og syd.
.

Delfiner leger ved Børnehusbroen

Jeg så 2 kendte delfiner i Christianshavns Kanal, der hvor Torvegade går over.


Jeg har hele ugen skulle forbi til en kop kaffe ved bådhuset og i dag lykkes det. Mellem Ovengaden neden Vandet og Ovengade oven Vandet levede David og Kai op til gadenavnene. De var både oven, neden og i vandet.


Sjov reklame for kajakhotellet, og der var mange tilskuer. Jeg fik en lille snak med Orla. Han bliver nu ikke kunde, men han nød at se og mindes sin ungdom.

Det var nu ikke det eneste kajak-event, jeg fandt i dag. På nettet så jeg, at min favorit ø Samos også har kajakmuligheder.
.

Slut på sommeren

I dag har jeg igen været ved kajakhotellet, men jeg skulle ikke ro. Jeg havde haft gæster til brunch, så jeg kunne ikke nå at være med til ro-med-turen. Jeg fik i stedet en kop kaffe i Beduin Oasen ved siden af.. Jeg sad uden for med udsigt til kanalen, mens et par gutter øvede på moderne orientalsk inde i teltet. Vintersæsonen er nu begyndt, men solen skinnede, og gjorde det muligt at fornemme resterne af sommeren. Det har været en god sommer! Jeg har fået roet en masse gode turer, samt fået øvet rigtig mange makkerredninger, selvredninger og vendinger. Det lykkes ikke at lave en grønlænder, men jeg syntes jeg kom tæt på til sidst. Jeg har også fået skrevet om de flest af oplevelserne her på bloggen. Det kiksede dog lidt i august og september. Der er sket så meget andet. Det er bedst, hvis jeg får skrevet, straks når jeg kommer hjem. Det kan jeg se også gælder for mine Hornsherredvenner. Jeg har faktisk 2 ture og en tekniktræning jeg ikke har skrevet om, men som jeg har gennemført. Billederne til denne blogskriv kommer primært fra den ene af disse ture. Jeg tog billeder af en del fugle. Dem vil jeg gemme, til jeg skriver om turen den 16. august. Men ellers tog jeg også en del billeder af andre aktiviteter ved vandet.

For her ved Amar strand er der mange forskellige aktiviteter udover kajak. Beduin Oasen ligger til højre for Kajakhotellet. Til venstre for hotellet kan du lære at dykke, og det er der også mange, der gør. Nedenfor har jeg fanget 2, der dykker langs molekanten ved Magreteholmens indsejling.


Men der er nok flest, som sejler enten i motorbåd, motorsejlbåd eller som her på billedet nedenunder: sejlbåd med en lille påhængsmotor til nemmere at lægge til i havnen. Disse gutter på hyggetur har jeg også fanget ved Magretheholmen. Kendere kan genkende Lynettens vindmøller i baggrunden


Vi er dog efterhånden mange der ror havkajak. På billedet ses Morten, Poul og Flemming. De havde været en tur til Dragør efter is. Nu lå de og legede i kanalen ved kajakhotellet. Flemming havde lige lært grønlænderrul ugen før, og det gik godt i dag, de fleste gange.


Beachvolley er blevet en stor aktivitet på den gamle del af stranden. Tæt ved vejen og gode tilskuerforhold, både til alm. træning og til DM-finaler, der igen i år blev afholdt her. De var heldige med vejret.


Kajakhotellet er ikke den eneste klub her ved stranden. Her ses Kajakbasen, som holder til ved strandvejen.


I hjørnet af bugten bag Prøvestenen er der anlagt en kabelbane. Sidst jeg roede forbi var der World Cup, så flere af deltagerne var noget bedre end normalt. Det ser både sjovt og StormP agtigt ud, når skaterne bliver trukket rundt uden en båd foran sig.


Heldigvis er her stadig en del lyst- og fritidsfiskere. Her har jeg fange en, der har sin tro følgesvend med.


Vind- og kitesurfing har højsæson netop nu, så dem slutter jeg med ligesom sommeren, kaffen og æblekagen her ved Beduin Oasen også tog slut.

Jomfrurejsen

Jeg skulle have været til Koldvandstræning. Jeg havde set ekstra efter i kalender for at være sikker på starttiden. Efteråretsmørket havde nødvendiggjort at tiderne er rykket frem på grund af det manglende lys.

Men det var stadig fra 18:00 til 20:00 resten af måneden. Herefter er det lørdag fra 12:00 til 14:00. Jeg kørte hjemmefra 17:38 i bil, da det var begyndt at regne. På kajakhotellet var Arne og Anders i gang med at sætte kompas på Arnes nye Vally Nordkapp. Mens vi stod og snakkede, gik det op for mig, at dagens tekniktræning var startet allerede kl. 17 !!! Nå, jeg havde haft et tlf-ring fra Søs. Det var godt nok hendes datter, men alligevel :O) Den ville jeg ikke have undværet. 

Desuden syntes jeg ikke, vejret var perfekt badevejr. Først sidder du i et koldt brusebad, for så frivilligt at vælte ud i et lunkent badekar. Herefter forsøger du at komme op igen, nu du er helt gennemblødt. Da det var koldvandstræning, skulle øvelsen gerne klares på under et minut. Fornuftig nok. Arne og jeg mente, en cowboy entring var den hurtigste. Men nu var det jo for sent at deltage ;O>

Arne stod og vaklede. Han ville gerne prøve sin nyanskaffelse, og hvis jeg var med, gad han godt. Anders (ham jeg aldrig har set på vandet :O) var lige ved at drille os, men så følte både Arne og jeg at vi burde, og sådan blev det! 

På med våddragten, finde en gul plastik Vally til at komplementere Arnes røde-hvide fiber.


Jeg fik lov at låne Arnes ispind, da han skulle prøve en reserve pagaj. Han var ikke helt tilfreds. Jeg tror, han ender med en ekstra grønlænder pagaj, som kan deles, men lad os nu se.


Selvom vi havde medvind, er det ikke nemt at tage billeder i efterårsbølger. Men ovenstående er altså Jomfrurejsen for Arnes nye besiddelse.


Vi roede 10 minutter mod Ndr. Røse fyret, men der var ikke tid nok til at ro hele vejen. Hjemturen tog mere end 20 minutter. Samme afstand, men bølger og modvind tager bare længere tid. Vi ville være tilbage inden lukketid. Anders ville vise Arne, hvor hans kajak skulle parkeres. 

Vi nåede det hele og var begge glade for, vi tog os sammen til denne jomfrurejse.

I alt: 4 km.
DMI: Først skyet med byger, senere antagelig mere udbredt regn. Omkring nordøst, 3 til 8 m/s, i nat aftagende til under 6 m/s.

.

Aftentur med kajakpiloterne

Jeg gik i dag til strandparken. Dagens rotur var en enkeltvejstur. Fra Kajakhotellet til Christianshavn. Hver anden fredag har kajakpiloterne dette arrangement og Arne havde fortalt han skulle med, så da jeg alligevel ikke skulle i sommerhus, var muligheden og motivationen for at deltage tilstede. Det var blæst meget op i dagens løb fra øst, så jeg vidste, der ville være godt med bølger i dag. Jeg tænkte, at hvis vi roede gennem Lagunen og bag Prøvestenen, så ville det kun være fra Amagerværket og forbi indsejlingen til Magretheholmen, vi fik fuld fornøjelse af naturens luner ind fra siden! Ind gennem Halvtredsøren ville der være medvind. Det er lettere, og så er der mulighed for at surfe.


Vi var 10 piloter, der skulle med, da alle tilmeldte mødte frem. Motivation var høj, mens vi lå ved hotellet i læ for vind og bølger. Peter var dagens turguide og i modsætning til de fleste af de andre tidligere instruktører, så mødte han op i et par smukke korte bukser. Han havde ikke tørdragt på, for som han sagde ”Jeg har ikke tænkt mig at blive våd i dag” Det sagde han, selvom turen skulle gå på ydersiden af øen ud gennem Sydkanalen. Vi skulle jo have fornøjelse af det gode vejr, men han så helst, vi valgte plastikkajakker i dag. Hvis vi nu kom for tæt på stenmolerne!!! Peter instruerede os i turens lidt krævende steder. Det første er ved spidsen af Sydpynten, der hvor dykkerne har deres bane. Pga. bundforholdene , ville vi få en forsmag på turens sværeste sted: Østsiden af Benzinøen, hvor kajkanten er helt flad og giver mange returbølger. Hvis forholdene var for svære, kunne vi i stedet ro i læ fra Helgoland til Amagerværket.


En enkeltvejstur er nemmest, hvis du har alt dit skiftetøj med. Kajakken blev derfor pakket med bagagen udover selv sikkerhedsudstyret. Hvis det ”utænkelige” skulle ske, håbede jeg kajakken var tæt, for jeg har kun én vandtæt pose til det vigtigste: håndklæde, en tør trøje og de personlige papirer. Solen var brudt igennem, da vi parvis roede ud i Øresund. Arne var min makker.Det gir en tryghed, at vi kender hinanden godt. Men allerede inden vi var nået helt hen til Sydpynten, var vi forsvundet fra hinanden. Altså hver gang vi var i hver sin bølgedal. Bølgerne var nemlig lidt over 1 meter høje. På toppen havde vinden meget magt over kajakken, så det var svært at holde retningen. Jeg var ikke nervøs, men vi hold afstand, da vi ikke ville blæse ind i hinanden. Vi var ikke de eneste med retnings problemer, for da vi nåede pynten manglede 2 af piloterne. Peter havde selvfølgelig styr på situationen og fortalte, at vi andre skulle fortsætte, idet de uheldige havde valgt at ro tilbage for at ændre på bagagens placering i kajakken. Når al vægten er bag i kajakken, er den næsten umulig at få op mod vinden. Derfor var de drevet ind til kysten, hvor bølgerne havde væltet den ene. De ville i stedet ro inden om og mødes os ved Helgoland. Vi andre kæmpede os videre.


Ved Helgoland bliver der bygget en ny marina. Vi lagde os i læ i den tomme havn. Turen hertil have ikke været svær, men det havde krævet sine kræfter. Flere af de store bølger kom i grupper. Hver gang de ramte mig lige forfra, blev en tredjedel af kajakken fritlagt skråt opad inden spidsen blev vendt 90 grader og med et plask tog turen ned i bølgedalen.
Hurra for mobiltelefoner. Peter ringede til vores 2 medpiloter, men de havde besluttet at fortsætte inden om, så vi kunne bare fortsætte. Selv fik jeg en sms fra Charlotte. De havde tændt op i pejsen, og hun misundte mig på ingen måde, at jeg lå her ude i/på det kolde vand. Hvad hun ikke vidste, var at vandet faktisk var varmt. Varmere end luften. Når de store bølger ramte kajakken lidt skråt, skær kajakken sig gennem. Bølgen løb hen over hele længden, og ramte mig som en stor spand varmt vand. Spraydækket holdt heldigvis hos mig. Arne var ikke helt så heldig. Han havde allerede fået lidt ekstra kilo indenbords i form af vand.


Peters ord er lov! Hvis én faldt i vandet på det næste stykke, ville vi skulle trække ham ud fra kajkanten for ikke at drive mod bolværket under makker- eller stormredningen. Vi fulgte derfor hans instruktion og roede 100-200 meter ude for at minimere de tværgående bølger. Alligevel var kræfterne derude stadig mærkbare. Når en indadgående bølge mødte en udadgående blev de lige lidt stejlere og noget højere. Nok op til 1½ meter. Det er svært at bedømme, når du selv ligger på vandet. Arne har arbejdet ved Farvandsvæsnet, så jeg tager hans ord for pålydende. Den dalende sol ramte Middelgrundsfortet og – møllerne, der drejede lifligt rundt. [jeg er andelsejer :O)] De sidste har en god hjemmeside, hvis du vil se, hvor meget det blæser derude.

Klik på billedet af møller og vælg Online, Park View

Vores 2 medpiloter besluttede at ro samme vej tilbage, da de så det rigtig hav ved Amagerværket. Vi andre ved godt, hvorfor det hedder Havkajak. Vi var midt i det, og det var alle tiders. Ved indsejlingen gennem Lynetteløbet kom færgen til Flakfortet. Den var næsten ikke til at se, da vi roede direkte mod den blændende sol. Færgen går altid skråt mod nord efter molen, så jeg syntes ikke, der var grund til at ro tæt på stendiget ved Lynetten. Jeg blev derfor ude i sejlrenden og fik surfet hele vejen ind. Færgen gjorde som forudsagt og var langt væk, da jeg strøg igennem Halvtredsøren og i læ af havnemolen.

I havnen var alt roligt. Strømme var sydgående og derfor med os. Aftentrafikken begrænsede sig til enkelte turistbåde samt vandbussen. Margrethe og Henrik var ikke lige på Dannebrog, da vi roede forbi, men de fik fløjtet solen ned, da flaget blev strøget.


Vi roede under Skuespilhuset, bare fordi man kan. Det giver en god fornemmelse af ens fart, når bundsøjlerne glider forbi. Ved Christianshavns Kanal var turen slut. Alle kajakker og udstyr kom op i Kajakhotellets ventende trailer. Arne tømte dog sit badekar inden. Piloterne lavede fælles strip og fik tørt tøj på. Poul var hurtigst, men han har også tørdragt. Herefter var der fælles tur med Metroen. Jeg sagde farvel og tak for en god tur på Lergravsparkens Station. De andre kørte videre til 5-øren.

I alt roet 11,5. km.
DMI: Nogen sol, men i perioder mere skyet. Jævn til hård vind fra øst, og temp. mellem 14 og 17 grader.

.

Lørdag

Det kan jeg jo ikke komme uden om. Altså at det er lørdag. Alle der skulle på kajakkursus i dag havde vejret med sig.


Jeg nød en smuk tur til Magretheholmen, mens vennerne Poul, Flemming og Morten tog til Dragør efter en is.

I alt roet: 14,3 km.

DMI: Nogen eller en del sol. Temp. op mellem 19 og 22 grader, og svag til jævn nordlig vind.

(Nordvest og nord, 3 til 8 m/s)

På tur i ferien

De fri fugle fra Hornsherrede havde valgt at køre klubhuset til Nakskov, og da jeg havde ferie kunne jeg tage med!

Bennys badekar (god gedigen glasfiber Mari) var ledig, selvom Benny har ond i ryggen og ikke skulle med, og Oles ispind var også ledig. Kajakhotellet lånte mig resten :O) Så kl. 4:30 ringede vækkeuret. Vi skulle alle mødes i Roskilde kl. 6 for at køre sammen. Det er altså stadig nat kl. 4:30 på denne årstid, så jeg tog en drømmer på turen til Nakskov, da jeg ikke skulle være chauffør.

Der var flere grund til jeg så frem til denne tur. Det er altid rart, når vi er et par stykker sammen på tur. Vi har nogenlunde samme tempo og vi er nogle hyggelige fyre alle sammen.

I kajak får jeg altid tænkt en masse og lagt følelser, tanker og overvejelser på deres rette hylde. Jeg bliver afklaret. I dag skulle det blive en lang tur og jeg havde også meget, der skulle lægges på hylder :O) Både det, der var sket og det, der kunne ske.

En tredje grund til jeg så frem til denne tur er selve naturen og oplevelserne ved at ro i den. Uanset vejret, så oplevelses naturen meget nærværende, når du sidde i kajak og bliver en lille ubetydelig brik tæt ved kysten eller ude på de større vider. Ole havde snakket meget om Nakskov fjor og her er også rigtig mange muligheder næsten uanset vind og vejr.


Vi blev 9 gutter i alt i dag. 6 nordfra (Kristian, Ole, Jacob, Elgjægeren, Torben og jeg) og 3 lokale (John, Henrik og Erik). Ole havde planlagt turen og han lægger altid en god rute. Alle fik udleveret et turkort og fornøjelsen ved at have lokale roere med er deres mange skrøner og lokalkendskab til turens mange smukke øer.


Vi gik i land på Albuen. Men rojakkerne blev på. Det var begyndt at blæse og det er svært at finde læ på dette flade stykke Danmark.




Selvom vi sejler sammen og nogenlunde samlet, er vi alligevel spred. Så vi ser ikke alle det samme. De heldigste så både denne Søko, en sæl og et marsvin. Alle (der kan dufte) fik dog glæde af skarvernes urinlugt ved Romerholmen.


Megen modvind på hjemturen gjorde, det var godt planlagt med 2 pauser. Både på Enehøje og på Slotsø ved Engelsborg slotsruin.


Alle var trætte, da vi ankom tilbage ved Hestehoved; men inden hjemturen, tog vi forbi Erik hus og så hans meget flotte hjemmebyggede stripkajakker.


Billederne er venligst udlånt af fotograferne Ole og Jacob, da svigermor har mit kamera med på ferie

Torben og Ole har deres egen blog, så hvis du vil læse mere og se flere billeder er her muligheden

I alt roet: 26 km. ifølge Oles GPS.