Vi var 10 piloter, der skulle med, da alle tilmeldte mødte frem. Motivation var høj, mens vi lå ved hotellet i læ for vind og bølger. Peter var dagens turguide og i modsætning til de fleste af de andre tidligere instruktører, så mødte han op i et par smukke korte bukser. Han havde ikke tørdragt på, for som han sagde ”Jeg har ikke tænkt mig at blive våd i dag” Det sagde han, selvom turen skulle gå på ydersiden af øen ud gennem Sydkanalen. Vi skulle jo have fornøjelse af det gode vejr, men han så helst, vi valgte plastikkajakker i dag. Hvis vi nu kom for tæt på stenmolerne!!! Peter instruerede os i turens lidt krævende steder. Det første er ved spidsen af Sydpynten, der hvor dykkerne har deres bane. Pga. bundforholdene , ville vi få en forsmag på turens sværeste sted: Østsiden af Benzinøen, hvor kajkanten er helt flad og giver mange returbølger. Hvis forholdene var for svære, kunne vi i stedet ro i læ fra Helgoland til Amagerværket.
En enkeltvejstur er nemmest, hvis du har alt dit skiftetøj med. Kajakken blev derfor pakket med bagagen udover selv sikkerhedsudstyret. Hvis det ”utænkelige” skulle ske, håbede jeg kajakken var tæt, for jeg har kun én vandtæt pose til det vigtigste: håndklæde, en tør trøje og de personlige papirer. Solen var brudt igennem, da vi parvis roede ud i Øresund. Arne var min makker.Det gir en tryghed, at vi kender hinanden godt. Men allerede inden vi var nået helt hen til Sydpynten, var vi forsvundet fra hinanden. Altså hver gang vi var i hver sin bølgedal. Bølgerne var nemlig lidt over 1 meter høje. På toppen havde vinden meget magt over kajakken, så det var svært at holde retningen. Jeg var ikke nervøs, men vi hold afstand, da vi ikke ville blæse ind i hinanden. Vi var ikke de eneste med retnings problemer, for da vi nåede pynten manglede 2 af piloterne. Peter havde selvfølgelig styr på situationen og fortalte, at vi andre skulle fortsætte, idet de uheldige havde valgt at ro tilbage for at ændre på bagagens placering i kajakken. Når al vægten er bag i kajakken, er den næsten umulig at få op mod vinden. Derfor var de drevet ind til kysten, hvor bølgerne havde væltet den ene. De ville i stedet ro inden om og mødes os ved Helgoland. Vi andre kæmpede os videre.
Ved Helgoland bliver der bygget en ny marina. Vi lagde os i læ i den tomme havn. Turen hertil have ikke været svær, men det havde krævet sine kræfter. Flere af de store bølger kom i grupper. Hver gang de ramte mig lige forfra, blev en tredjedel af kajakken fritlagt skråt opad inden spidsen blev vendt 90 grader og med et plask tog turen ned i bølgedalen.
Hurra for mobiltelefoner. Peter ringede til vores 2 medpiloter, men de havde besluttet at fortsætte inden om, så vi kunne bare fortsætte. Selv fik jeg en sms fra Charlotte. De havde tændt op i pejsen, og hun misundte mig på ingen måde, at jeg lå her ude i/på det kolde vand. Hvad hun ikke vidste, var at vandet faktisk var varmt. Varmere end luften. Når de store bølger ramte kajakken lidt skråt, skær kajakken sig gennem. Bølgen løb hen over hele længden, og ramte mig som en stor spand varmt vand. Spraydækket holdt heldigvis hos mig. Arne var ikke helt så heldig. Han havde allerede fået lidt ekstra kilo indenbords i form af vand.
Peters ord er lov! Hvis én faldt i vandet på det næste stykke, ville vi skulle trække ham ud fra kajkanten for ikke at drive mod bolværket under makker- eller stormredningen. Vi fulgte derfor hans instruktion og roede 100-200 meter ude for at minimere de tværgående bølger. Alligevel var kræfterne derude stadig mærkbare. Når en indadgående bølge mødte en udadgående blev de lige lidt stejlere og noget højere. Nok op til 1½ meter. Det er svært at bedømme, når du selv ligger på vandet. Arne har arbejdet ved Farvandsvæsnet, så jeg tager hans ord for pålydende. Den dalende sol ramte Middelgrundsfortet og – møllerne, der drejede lifligt rundt. [jeg er andelsejer :O)] De sidste har en god hjemmeside, hvis du vil se, hvor meget det blæser derude.
Klik på billedet af møller og vælg Online, Park ViewVores 2 medpiloter besluttede at ro samme vej tilbage, da de så det rigtig hav ved Amagerværket. Vi andre ved godt, hvorfor det hedder Havkajak. Vi var midt i det, og det var alle tiders. Ved indsejlingen gennem Lynetteløbet kom færgen til Flakfortet. Den var næsten ikke til at se, da vi roede direkte mod den blændende sol. Færgen går altid skråt mod nord efter molen, så jeg syntes ikke, der var grund til at ro tæt på stendiget ved Lynetten. Jeg blev derfor ude i sejlrenden og fik surfet hele vejen ind. Færgen gjorde som forudsagt og var langt væk, da jeg strøg igennem Halvtredsøren og i læ af havnemolen.
I havnen var alt roligt. Strømme var sydgående og derfor med os. Aftentrafikken begrænsede sig til enkelte turistbåde samt vandbussen. Margrethe og Henrik var ikke lige på Dannebrog, da vi roede forbi, men de fik fløjtet solen ned, da flaget blev strøget.
Vi roede under Skuespilhuset, bare fordi man kan. Det giver en god fornemmelse af ens fart, når bundsøjlerne glider forbi. Ved Christianshavns Kanal var turen slut. Alle kajakker og udstyr kom op i Kajakhotellets ventende trailer. Arne tømte dog sit badekar inden. Piloterne lavede fælles strip og fik tørt tøj på. Poul var hurtigst, men han har også tørdragt. Herefter var der fælles tur med Metroen. Jeg sagde farvel og tak for en god tur på Lergravsparkens Station. De andre kørte videre til 5-øren.
I alt roet 11,5. km.
DMI: Nogen sol, men i perioder mere skyet. Jævn til hård vind fra øst, og temp. mellem 14 og 17 grader.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar