mandag den 9. juni 2008

På vej til møllerne

Mandag er tekniktræning og i dag var det David, der var træner. Han havde sin assistent Thomas med, vi var nemlig igen rigtig mange: Morten & Kristian, Arne, Vibeke, Mette, Jane og en del flere. De ender med, at der ikke er plads nok eller der må være flere grupper.

Som overskriften antyder var planen, vi skule prøve sidevinden fra nord ved at ro ud til Middelgrundens vindmøller. Det glædede jeg mig til som medejer. Desværre var vinden gået mere i vest, så der var ingen bølger kun fralandvind. Vi lavede i stedet makkerredninger ved hjørnet af Prøvestenen. Jeg havde Arne som makker og vi skulle lave både en Eskimo og en
H-redning. Det er jo nemt og sjovt. Vandet er nu lunt og aftensolen varmer stadig. Vi drev mindst 200-300 m ud i Øresund i løbet af denne øvelse. Ufatteligt hurtigt!

På vej tilbage til hotellet lavede vi en konkurrence. Alle de røde kajakker mod de andre kajaker. Vi skulle ligge i flåde med borven skiftevis. Øvelsen gik så ud på, at alle skulle op over de andres kajkajer: først roeren og dernæst kajakken hen over de andre. Det andet hold var så venligt at vente med at blive færdig, til efter jeg havde fundet kameraet frem og skiftet batterier, inden veludført øvelse.



Arne fik også gennemført et rul under Davids rådgivning: første rul for Arne i havvand, tillykke!

Tilbage ved "Hotellet" gik der ren leg i hele holdet. Der blev stået på kajakken, der blev lavet grønlænder (af dem, som kan), der blev sejlet hen over hinanden. Der blev åndet under vandet i en vendt kajak og Morten og Kristian viste en krydsredning, som er en rigtig sikker teknik i hårdt vejr.



Jeg vil reservere plads på næste mandags tekniktræning allerede i morgen. Det er så lærigt, samtidigt med det er sjovt. Desuden fik jeg prøvet en ny kajaktype: Baffin.

I alt roet 7,3 km.
DMI: Solrigt og svag til jævn vind fra vest og sydvest.

.

Ingen kommentarer: