mandag den 30. juni 2008

Land- og vandgang

Arne, Morten, Christian, Mette og et par stykker mere fik i dag fornøjelse af Davids påhitsomhed.

Først skulle vi på land på den anden side af kanalen til 10 øren. Hvis I ser på nedenstående billede er landgang ikke nemt her, og det var netop dagens tema: Vanskelig land- og vandgang.
Jeg har David stærkt mistænk for at have læst min forrige blok om landgang på Eskildsø. På den anden side fik jeg den først klar på nettet, 10 minutter inden jeg kørte til dagens tekniktræning, Så det kan han dårligt have nået.

Vanskelig landgang
På land skulle vi lave 15 armbøjninger siddende i en omvendt kajak. ...
Nej, jeg prøvede at lave én men det er tungt! Vi vippede i stedet for at øve hoftekip og kropsdrejninger. Vi skulle også tilbage i vandet, og da der var kæmpe bølger (sagde David) var vi nødsaget til at sende kajaken ud først og så svømme ud til den. Mandag uden at blive våd, er ikke mandag.

Vi roede lidt ud i Øresund og tog en øvelse, hvor vi var 3 personer, der alle var faldet i vandet og skulle redde os selv, inklusiv tømning af kajakkerne for vand. Arne og jeg prøvede desuden forskellige redningsøvelser. Jeg havde faktisk held med at sætte en padlefloat (der ikke skal pustes op) på under vand og så få vendt mig.

På tilbageturen skulle vi i kanaludmundingen prøve endnu en vanskelig land- og vandgang. Billeder siger mere end 1000 ord, så værsgo:

Landgang
Vandgang
Vi sluttede med fri leg foran Kajakhotellet.

I alt roet: 3 km.
DMI:I aften tørt og mest klart vejr med laveste temp. mellem 8 og 13 grader. Svag til jævn vestlig vind.
.

Ingen kommentarer: