mandag den 16. juni 2008

Wet exit

Jeg kom lidt tidligere i dag. Så jeg fik en lille tur ud i kanaludmundingen. Det gav mig samtidig mulighed for at tage et billede af mandagsfolket, mens de gør klar på den nye ponton. Vi er efterhånden en pæn gruppe, der kommer hver mandag til tekniktræning. Af navne jeg ikke har nævnt i tidligere indlæg er Henning, Poul og Flemming, men alle de andre var der også. Vi var 13 - 14 stykker med David og Thomas som trænere.




I dag skulle vi bl.a. balancere på kajakken med og uden padlefloat. Jeg fik Arne til makker. Vi passer godt sammen i størrelse. Specielt første øvelse, hvor vi skifter plads. Dvs. jeg skulle over i Arnes kajak, og hans skulle over i min kajak. Selvfølgelig skulle vi gøre det uden at falde i vandet. Morten havde erfaring med, at det var nemmest, hvis kajakkerne vendte samme vej. Så det gjorde vi først. Vi prøvede bagefter med kajakkerne modsat. Vi ville gerne tilbage til vores egen kajak igen.

Herefter havde vi forskellige makkerredninger. Arne skulle prøve en grønlænder med en eskimo som backup. Han forsøgte to gange, men løftede hovedet for meget, ifølge Morten. I stedet prøvede Arne og jeg så en krydsredning. Det er utrolig, hvor stabil denne position er. Uden problemer kan du stå op og gå ned i din kajak. Den skal Arne og jeg prøve en dag, der er udfordrende bølger.

Den første time kom vi ikke 20 meter fra kajakhotellet. Men alle fik mere end én wet exit i øvelserne. Vi skulle med pagajen som støtte simulere, at vi hentede noget både i for- og baglugen. Desuden skulle vi sidde oven på kajen og som afslutning helt op og stå.
Det lykkedes for mig :O)


En Baffin kajak er altså meget levende.

Som afslutning roede vi ud og over til badeanstalten. Her er badebroerne perfekte i højden til at sætte kajakken i vandet med roer. Kajakken sættes så balancepunktet netop bliver påvirket, når du læner dig fremover. Pagajen skal være klar til en redning, hvis du vipper til en af siderne, når du rammer vandet. For fremtiden sættes kajakken i vandet på denne måde. Det er MEGET nemmere end at kravle ned i kajakken, når den ligger i vandet. (Obs. kun plastikkajakker)

Tilbage ved kajakhotellet skulle der leges igen. Men flere af os gik op, da vi efterhånden var blevet noget kolde efter al den vandtur.

David er et stort legebarn. Heldigvis!
For det gør tekniktræning til en leg.

I alt roet: 2,5 km.
DMI: Endnu nogle byger, til dels med torden, men fra i aften mest tørt. Ret svag vind fra sydvest eller vest, og omkring 15 grader.
.

Ingen kommentarer: