søndag den 22. juni 2008

EPP 2 certificeret

I går aftes gik jeg en lang tur i Strandparken. Der var vindstille og næsten skyfrit. Klokken var tæt på midnat, inden jeg var tilbage, men det var stadig lidt lyst. Det er tydeligt at se, det snart er årets længste dag. Hvad er bedre end at udnytte sådan dage til at ro i kajak? Så allerede kl 9:00 ankom jeg til kajakhotellet i dag, ... for da startede mit kursus. Af min børn havde jeg fået kurset Exporer Certified i fødselsdagsgave. Første del tog jeg den 17. maj, og nu skulle Jes og hans "assistent" David have 5 kursister gennem denne anden del.

Vejret var skiftet siden i går aftes. Skyet med lidt (meget) regn. Jeg kunne dog cykle til Kajakhotellet i tørvejr. Når først du har våddragt på og har haft den første wet exit, så betyder selv stærke regnbyger intet, snare tværtimod. Jeg ved ikke, om det var derfor, men jeg startede med at ryge i vandet, inden vi overhoved var startet rigtig. Sculling, hvor pagajen mistede sit vandtag. Min makker Arne var ikke klar til en redning, så jeg måtte ud af kajakken og blev gennemvåd fra starten :O)

Der var en frisk vind fra sydøst, så første øvelse med sideforflytning med ottetaller var nem i medvind og svær i modvind. Fortæl mig nået elementært!

Øresund


Jes og David tog os derefter ud i Øresund. Vi skulle jo vise at bølger og vind ikke længere er et problem. Det var alle tiders. Vi prøvede forskellige makkerredninger i dette urolige element, samt kantning, lavt støttetag, bagror osv. Altså hovedparten af Explorer del 1 programmet.

Med 2 instruktører til 5 kursister blev der tid til megen personlig instruktion. Hovedbudskabet i mange af disse var: Drej hoved og se. Eksempelvis i Eskimoredning: Se først efter hjælpen i vandoverfladen og dernæst efter bunden, når du skal op/vende. Herved kommer hoved sidst op.


Vi roede rund om Strandparken inden frokost for at komme lidt i læ, da vi pga. af vind og bølger ikke fik fornemmelsen af at dreje kajakken med telemarksving og næsten ikke kunne holde en kajak på samme sted med sideforflytninger. Det hjælp at være i lagunens roligere vand, men vinden fik os fortsat til hurtigt at drive.

Frokost i en stor regnbyge og den overdække del af Kajakhotellet var (stadig) fyldt med kajakker. Vi fik heldigvis lov til at være hos naboen: Beduinteltet. Jes havde kage med til dessert og lidt teori. bl.a. om søfartsregler og sikkerhed.

Eftermiddagen første øvelse var en sikker måde at slæbe kajakken på alene. Vi var dog kolde i kroppen, så for lige at blødgøre musklerne roede vi ind i lagunen til bredden af sandstrand, før vi gik i gang med øvelserne. Vi skulle også simulere at sætte kajakken på taget af en bil. Jes tegnede en bil i sandet som model. . Jeg tror, han drømmer om en Limo :O)

Efter at have slæbt kajakken rundt på stranden, skulle vi trække hinanden med og uden hjælp fra den "nødstedte". Der var ikke spor svært, men overraskende svært at mærke, hvornår man mistede sin makker, når han havde udløst rebet fra sin kajak. I situationer med bølger skulle du dog ikke være tvivl, da det giver en række ryg, når du trækker din makker. Vi skulle selvfølge igen i vandet og lave selvredninger. Men da det regnede meget, var det ikke den store forskel, om du var over eller i vandet. En af de ting jeg fik med fra disse øvelser, var teknikken med at tømme kajakken for vand, så bølgerne ikke fyldte den, hurtigere end jeg kunne tømme den.

Da dagen var ved at slutte, tog vi lige en tur til badeanstalten, så dem uden højdeskræk kunne springe fra 5 meterplatformen og kommer op i kajakken med hjælp fra pagajen med patlefloat. Jeg har højdeskræk, så jeg så på. Jes indrømmede aldrig, hvorfor han også sad over. Det var vist noget med, at tiden var gået :O)

Alle bestod dagens certificering og alle havde endnu en stor lærerig dag på og i vandet. Rasmus, min instruktør på Explorer (del 1) den 17. maj havde et hold i dag, så han er nu blevet foreviget. Desuden fik jeg også lige snuppet et billede af Jes i frokostpausen. Så er her de 2 ansvarlige instruktører for, at jeg nu er blevet EPP 2 Certicered.

Rasmus & JesRasmus & Jes

I alt roet: 14,5 km.
DMI: Skyet med lidt regn, i eftermiddagen en overgang lidt sol, men senere igen regn og byger, som kan være med torden. Let til frisk vind fra sydøst, senere syd og sydvest. Temp. mellem 20 og 25 grader.


.

2 kommentarer:

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Jan
Tillykke med dit EPP 2, det virker som du fandt det let...

Charlotte og Jan Milbo sagde ...

1000 tak
og ja, jeg fandt det let.
Ikke fordi kravene var små, men begge kurserne samt tekniktræning om mandagen har været afslappet, sjove og med megen leg.
Det er en god måde at lære på.