Frikendt

Så oprandt dagen, hvor politihunden slap af med sin bodystocking 

og vi måtte igen gå længere ture.

Det skulle selvfølgelig være i skoven.

Parkeringspladsen var godt fyldt, så vi besluttede at gå over Skovvej(en) og tage en nordlig tur. 

Vi gik selvfølgelig straks væk fra cykelstien, så Enola kunne få længere snor.

Skoven kan ligne sig selv, men denne tur viste alligevel, at ting ændrer sig over tid. 

Det kan selvfølgelig også ses på det begyndende løvfald og alle årstidens vækster.

Vi gik forbi halvøen i søen, hvor der er blevet bålplads.

Enola poserer flot efter et par forsøg, men søen er i baggrunden og er helt væk 😦

Fra en anden vinkel 😬Den kommer måske tilbage i vinterens våde løb.

Vi gik videre til asfaltvejen og tilbage af samme sti som vi startede dog med en lille smuttur på den anden side af vandgrøften.